42 HEDEMARKl-2NS AMT. høiere fjeldsider. I denne østlige egn hæver enkelte fjelde sig op fra det vidtstrakte høifjeld til en anselig høide; disse fjelde har ikke overraskende fjeldformer eller høitragende tinder, men de stiger op fra en bred basis, og selv de bratteste sider er dæk- kede med løse stenmasser, medens den øverste flade er en af- rundet top eller langstrakt ryg. Meget almindelig er den form, som her kaldes «Vola», som er langstrakte, jevnt skraanende, meget fladt hvælvede høider, som naar over trægrændsen. Fæmundens umiddelbare omgivelser er i almindelighed jevnt skraanende, hist og her med høie fjeldtoppe; kun meget sjelden styrter fjeldet sig brat ud mod sjøen, som paa den halvø, der dannes af F æmunden og Istersjøen. Bredderne er overalt dækkede med større og mindre stene, blokke og grus og bevoksede med tynd furuskog. ()ster(laleH med fortsættelsen Glommendalen i Solør-, Vinger og O(Ialm begynder noget nord for Røros og gaar derfra med hove(l- retning mod syd indtil Kongsvinger. Her bøier dalføret først mod nordvest og derpaa mod sydvest og a-abner sig i slettebyg- derne paa Rome1rike. Sidedale til Østerdalen er paa Vestsiden de høitliggende FOZdGZ(*]l (med elven Fo1la) og .4tn(lal(‘n (med elven Atna) og paa østsiden R(’)tdGZPll (med elven Rena) med den øvre fortsættelse i TËyldal(m. Rendalen og Tylda-len gaar paa et langt stykke næsten ligeløbende med hoVe(ldalen, med hvilken den forener sig i Aamot. Østerdalen er en temmelig ensformet skogdaI, i egnen om Tønset er dalen videst, og den del ansees for vakrest; bebyg- gelsen er i det hele taget temmelig spredt til en saa stor dal at være. I sidedale11 Renda1en ligger indsjøen Sf())’8j‘(4(’I?, 36 km. lang og 257 m. over havet. Dennes retning er mod sydsydøst, hvilken retning ogsaa er hovedretningen hos amtets andre store indsjøer, saaledes hos ElIg6’7“(’7l, ()sen og hos Stor.s;jøen i Odalen, ligesom hos Mjøsen. Amtet har som før berørt sin største høide i Rondanes gruppe i Lille-Elvedalen, hvor Rondeslottet naar 2l64 m. Rondane er et knippe af pyramider, der sydvestlig i Foldalen nær grændsen mod Kristians amt hæver sig med høie tinder over fjeldslett-en. De høieste toppe er foruden Stygjî’jeldet og den nævnte top Ron(I(1slott(1f endvidere H(1groml, 2112 m., og Digerr(md. 19l0 m., i øst. Rondeslottet afslutter mod nordvest den halv- cirkelformede tinderække, som begynder med den sydlige af Sultene, og som er benævnt Rond-:—ashøgda. Rondeslottet er den høieste top i Rondane, og den bar før ikke særskilt navn. Den er først benævnt Rondeslottet af læge Harald Gratff (Turistforenin- gens aarbog 1876). Rondeslottet er maalt fra Høgrond af professor Geelmuyden.
