n 1)YRE1.1V ()G JAG’l’. 489 etc. De holder sig mest skjult om dagen og kommer først i mørkningen frem fra sine smuthuller. Deres reder anbringes mellem stene, blandt lyng etc. og er gjerne bygget af græsstraa. I almindelige aar føder lemænene to kuld unger i løbet af sommeren; men i de specielle yngleaar følger kuld paa kuld saa hurtig, at det ene kuld ofte ikke har forladt redet, naar det næste kommer. I yngleaarene kan der være helt op til 1O unger i kuldet. Efter en saadan masseproduktion foretager lemænene Sine vandringer ned til lavlandet og naar herunder Mjøsegnene, hvor- fra de kan fortsætte videre sydover, undertiden lige ned til Smaa- lenene. I lemænenes yngleaar er der gjerne ogsaa overproduktion af en del andre dyr-, saaledes foruden af de ovenfor nævnte mus- arter af røiskatten, snemusen, rovfugle etc., som fraadser i den rigelige føde, som de store masser af lemæn og mus skaffer dem. Ogsaa en anden lemænart, skoglemæn (myo(t(ɔs .S’(’hí-S’t’IÏ(’OlOT’) findes i amtet. Denne har sit tilhold i tætte granskoge og er vanskelig at faa se, idet den holder sig saa godt skjult om“ da-gen. Kun efter mørkets fremtræden kommer den frem. Skoglemænen er af størrelse som en mus og er sortgraa med en rustrød plet paa ryggen. Ligesom foregaaende har ogsaa denne visse yngleaar, hvor- efter den foretager vandringer, der imidlertid kun udstrækker sig til mindre fjernt bortliggende egne. Ekorn (sCi:1—)“us vulg(n“i.3) er almindelig saavel i amtets naale- skogs som i løvskogene; det lever hovedsagelig af naaletræernes frø, gjør stor skade dels ved vinteren igjennem at bide af de smaa kvister, som bærer blomsterknopper, dels ved at plyndre konglerne, i hvilket arbeide korsnebben tager virksom del. I aar, da frø ikke er tilstede, spiser ekornet med begjærlig- hed granens blomsterknopper, og grenspidsen slippes til marken. Afbidte grenspidser er saaledes ogsaa tegn paa, at blomstring er at vente til vaaren. ɔ B(8U(’7’(*)) (“(’(t-S’fOT jibPr) havde i det l8de aarhundrede adskilli(r udbredelse i Hedemarkens amt, nu er den helt forsvundet Den udførligste beretning om bæveren giver .—l. C. Smith i beskrivelsen af Tryssil, og han nævner, «at Trysild skulde være dette beundringsværdige I)yrs rette Hjem i vort Land. Sandt nok, vi have Bævere i vor Egn, men nu næsten ingen at regne mod Formaalstiden. Om de nogensinde have været her i den Mængde, at de have udgjort de saa vidt berømte Bæver-Byer eller Selska-ber, skal jeg ikke kunne sige. Fire Bævere ere i det meste bleven seet paa eengang. To har man oftere truffet tilSammen. B
