1)YnP:1.1v OG JA(iT. 483 lagt eg. Disse gaar da tilgrunde; thi vandet bliver ofte staaende i fjorten dage over marker-ne, medens det før dammen kom istan(l, blot holdt sig saa høit et par dage. Opdæmningen ødelægger ogsaa fisken, som mister sine gode gydep1adse og ædes op af lommen i de smaa, grunde tjern, hvori den har gaaet op i flomtiden. Uagtet al denne modgang lykkes det dog ænderne enkelte aar at udklække sine eg og opfostre sine unger i fred i myrern1— langs Atna, og jægeren kan da gjøre en god fangst, naar ande- tiden kommer. Nu og da træffer han ogsaa et par kuld enkelt- bekkasiner paa de større græsmyrer, og er det en varm sommer. slaar ofte et par rypelag eller to sig ned paa disse vaade mar- ker, ja enkelte aar ligger ogsaa aarhønen her med sine unger, og som en sjelden herlighed har jeg truffet et storfuglføstre i krattet langs bækkelonerne.:1) Bekka“S“inerne fører en natlig levevis. De er i bevægelse næsten blot i Skumringen og tusmørket, og ligger for det meste stille hele dagen. I lighed med hønsefuglene og enkelte af sumphønsene blandt vaderne skydes de saagodtsom udelukkende for fuglehund, naar undtages rugden, der skydes paa træk. Deres ualmindelig fine og velsmagende kjød sættes over alt andet fuglevildt. Rugden (§s(—olopa;r “)‘lIS‘fl.(’ltZ(l) var den første fugl, hvormed for- aar-sjagten begyndte, da det var tilladt at skyde dG1“1; men nu er rugden fredet i den tid, den trækker. “ Rugden gav god anledning til at øve sig i flIlgtSky(lI1lI1g, idet den forskjelligartede og ofte særdeles uregelmæssige flugt satte flugtskytteren paa en vanskelig prøve. Rugden forekommer stadig om høsten langt op i vidje- regionen paa høifjeldet. Rugden har antagelig faaet Sit navn af sin lyd, der almindelig udtrykkes med «knorr, knorr», men ogsaa kan betegnes med «rug, rug». Ellers kaldes den i de forskjellige landsdele ogsaa af almuen «myrsnipe», natterugde, holterugde, holtdempe eller holttempe, samt knorteknispe (efter ly(len), og paa Finskogen lauvskouskryte. Den er den største af bekkasinerne. Rugden er lidt mindre end jerpen eller raphønen; den veier om vaaren almindelig 0.3 til 0.34 kg. Om høsten er den i regelen tyngre, skjønt den ikke, som f. eks. d0bbeltbekkasinen, lægger meget fedt paa sig. Rugden forekommer i størst antal i den sydligste del og aftager mod nord. Barth anslaar antallet af de rugder, som her i landet for- planter sig til mindst 150 OOO stykker. Før, da skogene ikke var
