38 HEnEMAm(ENS AMT. den tyske geolog Naumam:, der gjennemvandrede dette land i Somrene 1821—-22. Han siger i anden del af sine «Beitråge Znr Kenntniss Norwegens»: «Dovrefjeld kaldes den bjergfnlde del af Norge, som ligger mellem 62Ó og 620 40‘ bredde og 26Ô og 28Ó længde, saa at de nærmere grændser omtrent kan angives saaledes: I nord dalen fra Sundal kirke opover Opdal kirke til Inset, i øst en linje fra Inset til Lille-Elvedalen i Glommen- dalen, i syd Grimsas dal og i vest Joradal. Imidlertid, føier han til, beror denne begrændsning hverken paa topografiske eller paa geognostiske eller fysikalske forhold, men næsten ene og alene paa en fra alders tid sanktioneret brug.» Landstrækningen bestaar dels af grundfjeldets bergarter, dels af yngre skifere, disse sidste hist og her gjennemsatte af granit. Grændsen mellem skifere og grundfjeldets bergarter gaar ikke mod vest, som Dovres retning angives at være, men den har en nordlig retning. Fjeldene forandrer karakter med denne grændse, der gaar noget østenfor Snøhætta. Vestenfor denne grændse. naar man kommer ind paa grundfjeldet, beg1nder mægtigere fjelde, som Snøhætta, Skredahø, Hundsjøfjeld o. s. v., østenfor grændsen i skiferen er fjeldformerne mildere. Allerede Naumann gjør opmærksom paa forskjellen i egnens karakter vest og øst for Snøhætta. «Vest for Snøhættas gruppe paa grændsen af Nordmør og Romsdalen mod Gudbrandsdalen er plateauet paa Dovrefjeld som den midtre del af det østvest- lige bergdrag et vildt. øde, med snemarker rigelig bedækket høifjeld, medens det østlig for hin gruppe antager en mildere og mildere karakter-, indtil endelig endog faste boliger tager plads paa dets ryg. Jeg var i begge egne paa en tid. da deres karakter kan bedømmes med sikkerhed, da ikke mere de aarlige snemasser skuffer øiet, og billedet af vinteren paatrænger sig illusorisk istedetfor egnens sande billede. Det var i august, at jeg gjennemst1—eifede vildnisset mellem Jora og Lesje, og i den samme maaned saa jeg den øvre Orkedal og egnene om Egnundas kilder; men konstrasten var i sandhed paafaldende som forskjellen mellem vinter og sommer.» Om den af Naumann angivne begrænds11ing af Dovrefjeld bemærker han, som herørt, at denne hviler hverken paa topogra- fiske eller geognostiske eller fysikalske forho1d, men ene og alene paa en fra alders tid hævdet brug, som da overhovedet delingen af det hele norske høifjeld i forskjellige fjelde, ligesom delingen af de sydeuropæiske høiland i forskjellige alper er mere historisk- politisk end topografisk-fysikalsk. I dr. O. .I. Er-o(—hs statistiske aarbog angives gi-ændserne for Dovrefjeld saaledes: (= Den brede og høie fjeldstrækning, som fra Tonnas og 0rklas
