DYREI.IV OG .1AGT. 469 anden side en mængde markmus. Den dræhes gjerne med stryk- nin eller med sakse eller ja.ges med hund eller skydes paa aate. I ældre tider toges den ogsaa i ulvestuer. Fjeld1—æren er især talrig i de aar, da lemænen optræder i mængde I lemænens vandringsaar følger den disse ned i lavla11det og er da under- tiden kommet helt ned til Mjøsen. Der betales nu for denne art den samme præmie, 2 kroner, som for den almindelige røde ræv. Den gjør skade paa de rugende ryper. .lIaaren (must(“la m-artes) angives som forekommende i de samme herreder som gaupen og har saaledes adskillig udbredelse; der sælges lidt maarskind fra a-mtet, men øiensynlig meget mere før. A. C: Smith beretter, at der fra Tryssil l1l(ll)fil-gl(“S temmelig mange maarskind til trySsilthinget i deCember Il1ailllG(l, og be- retter om jagten paa n1aaren: «Maaren treffes, deels i hule ’l’ræer, deelS under Steenheller, hvilket Hunden veed at opdage Jæger-en bruger da det Puds, at anstille en Røg med Ild, som han antænder, hvorved den stakkels Maar maa herfrem af sit hule Træ eller Steenmur, efter- som Røgen er den ufor(lragelig. Ved Fremkomsten skydes den enten eller slaaes ihjel, eller og opsnappes af Hun(len, der snart gjør Ende paa dens arme Liv. Naar Maaren ikke vil ud af sit hule Træ eller Steenmuren, pleje endeel stikke den tildøde med et Redskab, som efter sit Brug kaldes Maar-Qvætte. Maarens Kjød spiSes ikke; thi dets Smag er hæslig og ufor- dragelig. Skindene ere i temmelig god Priis. De kjøbes af Bundtma‘gerne og beta1leS med ti al 7 Rigsort for Stykket. Silde ud paa Høsten er aleene den Tid, i hvilken Skytterne er syssel- satte med denne Slags Jagt.» .]errCn„ .[)“(3Z(Zf)“(l-S’ (g“l() bor(—(1li.v) forekommer spredt i Nordre og Søndre Østerdalen og i disse fogder-iers nærmeste grændse- bygden Den er farlig for rensdyret og især for dettes kalve. Dens forekomst er spredt, og den følger helst renSdyret-. 1)ens skind er af værdi. Ved midten af forrige aarhundrede var den noget talrigere end nu, men har siden været i aftagende. ()te?—mr. smiler (lufra 1“11lg(1ris“) har adskillig udbredelse ogsaa i dette indlandsamt langs elvene og indsjøerne, og den gaar opad saa høit som naaleskogen. l)en gjør mest skade paa— fiske- bestanden. Andre rovdyr i amtet. paa hvilke imidlertid jagten er ube- tydelig, er: — Iføiskatf(m (putorii1s (’I’MlíM(*(l) er meget almindelig, helst dog i birkeregionen, og findes helt oppe paa snaufjeldet.
