SKOG. 461 De nærmest Fæmunden liggende strækninger er tildels stærkt hugne af Ræros værk, men flere partier er vækste1—lig og lovende ungskog. Denne almenning sammen med den tilstødende Rendalens søndre statsalmenning (af areal 45189O maal med 189 250 maal skogfast mark) danner en statsskog af en udstrækning af til- sammen 1151890 maal med ca. 51175O maal skog. Det er Statens største Sammenhængende og værdifuldeste skogstrækning; den er ikke optaget med generende brugsrettigheder. N ordre-Rendalens almenning har, som berørt, ikke været hugget i længere tid og har derfor mange ældre træer; paa sine steder er granen overveiende, men paa de større moer og i høiderne er der mest furu og paa sine steder udelukkende furu paa moerne. Be- standen synes at være meget forskjellig; paa sine steder staar høie graner taalelig tæt, andre steder er Skogen glissen, og paa mange furumoer i høiderne er gan1le, vredne og grenede furuer eller kragg. Der skal nu hugges efter opgjøret med Røros værk. I den østlige del af Nordre R—endalens almenning er der meget stor skog. Sk0gSelskaÎber og pIantninger. Til ophjælp af skogene er dannet skogselskaber, ansat“en skogmester for amtet, og der bevilges til tørlægning af skogmark; videre har en del herreder vedtaget Vedtægter til skogenes bevarelse efter værnskogloven, ligesom der er truffet foranstaltninger imod skogbrand. Hedemarkens amts skogseL9kab skal ifølge lovudkastet danne en underafdeling af «Det norske skogselskab» og er en centralforening for amtets fem engere skogforeninger. Amtsskogmesteren giver veiledning i plantning af skog, hjælper til med plantninger, holder foredrag om skogdrift og befa1—er skogene og indkommer med forslag om tørlægning af myr-et skogmark Af amtsthinget i 1899 bevilgedes til tørlægning af sumpig skogmark kr. 5 O00.00. Til tørlægning af sumpig skogmark inden amtet er bevilget for budgetterminen 1ste juli 1900—30te marts 1901 kr. 375O. Forstvæsenets plantet-kole ved Hamar leverer gran— og furuplanter i forskjellige aldre. Skogvedtægter er vedtagne af herredstyret i Tryssil, Vinger, Lille-Elvedalen, Stor-Elvedalen, Tønset, Sollien, Tolgen og Kvikne. Skogbrand. Slukningsvæsenet er organiseret saaledes, at det er‘ bestemt, hvor meget mandskab der skal stilles. Paa de fjelde, hvor der er bedst udsigt, udsti1les der vagtposter og i telefon meldes det til bygden, naar der er ild i skogen. Ved hjælp af telefonen er saaledes anlagt varselstationer paa høitliggende steder i terrænet, hvorfra varsel øieblikkelig kan gives og brands-tedet temmelig nøie betegnes; inden bygderne o“rganiseres
