SKOG. 449l torv. I 1878 besluttede almenningsbestyrelsen at indkjøbe loko- mobil og torvmølle, hvormed tilvirkningen er foregaaet udelukkende for almenningskassens regning. Anlægget er flyttet til Sagaabæk- myren. „ I 1892 anlagdes torvfabrik paa Bjerkholsmyren. I l885 fabrikeredes 2OO 000 stykker brændtorv ogi 1895 1604 m.3 a 7OO stykker (= 1l22 800 stykker). Desuden drives to private tOrvfabriker i almenningen, ligesom der paa flere steder optages stiktorv. Til afgrøftning anvendes aarlig mindre beløb, hvorhos i 1894 uddeltes 3 kroner pr. skyldmark, medens den øvrige kapital henstaar rentebærende. Rome1Ials almenning var før en vidtstrakt og værdifuld almen- ning; 16de juli 1669 er den skyldsat for 5 fjerding tunge. Ved kongeskjøde af 16de marts 1672 solgtes denne i forening med Løitens almenning af Christian V for en kjøbesum af 5O0 rigs- daler til Niels Toller, Anders Povelsen og assessor Ander Simon- sen, som under Løitens almenning er anført. Ved skjøde af 12te august 1836 solgtes Løitens almenning til almuen, medens Romedals almenning ved Skjøde af 28de marts 1844 blev overdraget til Ole Dysterud for 23 000 spd. rede sølv, som i 1846 solgte den til westye Egeberg ét Co. for 22 0OO spd. Skogloven af 22de juni 1863 foreskrev særlige regler baade for de brugsberettigede og for eieren. Efter overenskom- sten af 2Ode september 1864 afstod Westye Egeberg & Co. til Romedals bygds disposition den nordvestre, nærmest bygden lig- gende del af almenningen efter en grændselinje fra sydenden af Gauki1sjøen til sydenden af Haresjøen, videre til Mjøvatn- bækkens udløb i Potsæterelven, videre efter nævnte elv og Gran- sjøbækken til Lille Gransjøen, videre til Svartkulpbækkens over- skjæring af Gransjøveien, videre til det nordvestre hjørne paa Sortsætervolden og videre i samme retning til grændsen mod Stensaasskogen. Denne “grændselinje blev ophugget i 6 alene bredde. Westye Egeberg & Co. fik raadighed over den søndenfor og østenfor linjen liggende almenningsdel; dog forbeholdes brugs- ret for de paa sidstnævnte Strækning boende opsiddere og for de sammesteds liggende sætre. e En del af almenningen blev saaledes bygdealmenning. Almenningen er ikke særskilt skyldsat, dens areal antages at være 12000 ha. skogmark foruden 60O ha. uproduktiv mark, væsentlig vand og myrer. Den tidligere eiers andel udgjør ca. 8000 ha. med en skyld af 16O mark, hvorefter gaardenes skyldforøgelse for almenningsretten repræsenterer 240 skyldmark, hvilke — fordelt paa den samlede matrikulskyld, der for de nuværende 453 brugsberettigede udgjør 29 — Hedemarken amt-
