Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/448

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sHoG. c 437 nes kongleindsamling som en af de vigtige binæringer ved skogbruget. Fra Sverige har man fra slutningen af 1860—aarene eksporteret ganske betydelige masser af skogfrø især til Tyskland. I 1898 udførtes der granfrø til en værdi af 84 000 kr. Da indsamlingen af kongler og 11dklængning af frø kan faa betydning, hidsættes her efter Blom-gvisf om kongleda11nelsen og udklængning af furufrø og granfrø: Furuen blomstrer i juni, i regelen i den sidste del af maa- neden eller kort før midtsommer; træernes kroner er da ofte gule af de talrige hanblomster. Disse sidder paa aarsskuddets basis, og naar de falder af, efterlader de et sted frit for naale. De violette hunblomster sidder paa aarsskuddets ender og er i be- gyndelsen saa smaa, at de ikke sees, uden man ser nøie efter, saa meget mere som de især forekommer paa træernes øverste grene, hvor de paa mid(lelaldre11de og yngre træer er saa store som et knappenaalshoved eller en flue. Af hanblomsternes rigelige forekomst alene tør man ikke slutte, at en befrugtning er forestaaende, thi hanblomSter fore- kommer aarligen i større eller mindre mængde, især paa træer af midlere alder, som vokser nogenlunde frit, uden at der san1— tidig er nogen hunblomst. Naar frømelet falder .af træerne, bliver baade land og vand oversaaet med en fin —;—:svovlregn» og indsjøernes overflade dækket dermed langs strandene, saa de faar eitrongule tegninger. Hunblomster forekommer rigelig kun i frøaar, og disse indtræffer periodisk med flere aars mellemrum. Den første sommer bliver de kun saa store som en stor ert, men allerede den første del af næste sommer faar de sin fulde sterrelse, og samtidig forandres tillige deres graa farve til grøn. Først nu udvikles frøene, som sidder parvis under hvert kongleskjæl, til to smaa nø(lder. — Furufrøet er noget fladere og mindre spidst end granfrøet, som har en noget bredere vinge. Frøet nìodner i konglen om høSten, naar vinterkuldeu be- gynder, og kan da indsamles. Man kan antage, at i gjennemsnit omtrent 7 aar gaar hen mellem rige frøaar, men eftersom Somrene har været, indtræffer de dog uregelmæssigt, snart med kortere, snart med Ìængere mellemrum. I frøaarene er der i skogene overa1t, ogsaa i sluttet middelaarig og yngre bestand, kongler; i de mellemliggende aar er der vistnok ogsaa som oftest ialfald spor af kongler paa enkeltstaaende træer med yppige kroner, men man bør ikke heraf drage den slutning, at der kommer et frøaar. I de aar, som ligger mellem de rige frøaar, kan der dog fore- komme kongler i saadant antal, at man kan foretage en mindre indsamling.