Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SkoG. 427 Der blev hugget antal tylvter: 1886—189O. Hedemarken . . . 25 100 Vinger og Odalen . . 274 200 Solør ...... . 33O OOO Søndre Østerdalen . . 55O OOO Nordre Østerdalen . . . 14O 9OO Ialt l 32O 200 Forbrug af træViI’I(e i amtet Efter skogkommissionen af 1874 forbruges der følgende mængder træ i Hedemarkens amt:

r Forbrug Kubikfod. p§ î Udgjør i m.9 u i ( . Hedemarken . . . . rÎ3 8åä-1OO fæl ’34î.e J i 1l0Ïs Vinger og Odalen . . . W 9 885 500 402.s l 12.c Solør ..... .;’ 10 126 ö00 449.1 13.9 Søndre Østerdalen . . . 8 902 800 5ð6.c ] 17.2 Nordre Østerdalen . g . L . U ö 941§00g 423.ä g— l:3.(Ëg- Amtet. .......... Þ 51 4l7 9O0 414.—1 13.o Disse tal ansees imidlertid for at være for store. Skjønsmæsssig kan forbruget af træ anslaaes til: Ben-egnet forbi-ug af træ pr. ind1vid. m.3 Søndre Østerdalen . . 12.8 Nordre Østerdalen . 12.() Solør ..... 8.8 Hedemarken . . 5.9 Amtet .......... 8.4 Af flere grunde kan forbruget af trævirke inden amtets grændser antages for mindre end tidligere i Bergværkerne, særlig Røros værk, som før brugte meget trævirke, smelter nu ikke længer med trækul. Til sæterbruget anvendes nu mindre trævirke end før; dels er selve sæterbruget blevet mind1—e, og dels har vedforbruget af- taget ved brændebesparende ystepander, og anvendelsen af sepa- ratorer har mangesteds indskrænket selve ystningen. Der sælges i Østerdalen som regel ikke tømmer af mindre dimensioner end 12 alen 5 tommer, saa en fuldstændig raseren af skogen uden gjenstaaende frøtræer forekommer ikke. Værst stillet er de fjeldskoge, hvorfra bergværkerne tog sit kul, og hvor- fra mange sætre forsyner sig, men disse strækninger er for en del komne ind under tilsyn ved loven om værnskogene. Træforbruget inden selve amtet er vistnok overmaade Stort. Skogkommissionen anslog dette forbrug i syttiaarene som nævnt