Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/427

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

4I6 HEDEMARKI“2NS AMT. nes, hvortil kommer dele af det nordlige Vermland i Sverige, de saakaldte Si-(wske1—as(lr(1g. Det faste fjeld bestaar i dette distrikt væsentlig af gneis og granit. Saa er der store myrstrækninger og udstrakte sandmoer. Paa disse sidste ligger værdifulde og vækSterlige furuskoge. Væk- sterligheden er forøvrigt i almindelighed middels. “ Flisa og Svenskevasdragene har, i11dsjøer fraregnede, et nedslagsdistrikt i Norge paa l300 km.2 og i Sverige paa 36O km.2, tilsammen 166O km.2, hvoraf skog l160 km.2 eller 7O pct. Af dette skog-areal ligger 9O0 km.2 i Norge og 26O i Verm- land i Sverige Antallet af indbyggere inden nedslagsdistriktet udgjør om- trent 2 200, hvoraf omtrent 1 7O() i Norge og 5O0 i Sverige. Med et aarligt forbrug af 9.0 m.3 pr. individ giver dette et samlet forbrug af l98OO m.3 Z Her er gjennemsnitlig aarlig flødet i 1886—9O 58 302 tylv- ter, beregnet til l45 700 m.3 — Den samlede hugst er gjennemsnitlig aarlig i l886—90: Pr. km.“f I(ul)ikfo(l. “ skog. pr. maal. Til flødning . . . 1—l57()O 1n.3 126 I1l.3 —W— 4.0 » f0rbrug . l98OO » = l7 )“: 0.5 Samlet hugst . . 165 5OO m.3:; l43 m.3 = 4.Ö I gjennemsnit er aarlig fremflødet i femaaret 1891—-95 68 893 tylvter, hvoraf 13387 tylvter fra de egentlige svenske- vas(lrag: ]1’(mgen sjø og —aa (2 400) med .1lfl:undsaa.gjø og A—fmmd9aa (l 770l, Bør-a)ag(]“em og Borang-saa (790), Dypaaen og Djj])PI(].Sø (5 270), Smør-a-aeii (“48O)’ Mi(ltskogsaa (2 66O). Dimensioner: Længde 7.5 m. og 23—26 cm. top samt 7.5 m.—8.4 m. og 13—18 em. top. En betydelig mængde slibelast leveres herfra, antagelig 2f3 af det fiødede kvantum. g) G—lommen fra FZ:L9os()f til (;j“(1Z—9f(L(Zf?)—S’ i Bran(liPal indbefatter Hof herre(l samt en større del af Grue og Brandval. Bergarterne her er gneis og granit. Der er store myrer. I skogene er granen overveiende Skogen er i det —hele vækster- lig. Skogbunden har ialmindeligl1ed, særlig i lierne, en god reproduktion. Dog er trakterne paa Glommens vestside mindre produktive end paa østsiden. FuruenS gjenvækst sættes i gjen- nemsnit til ti al 9 aar paa cm. (1 tomme), hvilket i alminde-