SHoG. 393 træerne giver da varigere bygningsvirke end sommerhugget 1ast, ligesom der faaes langt værdifuldere skurla-st, hvidere af farve og fri for sprækker. Til træs1iberier foretrækkes ogsaa vinterhugget laSt. Baade over og under vand er virket, som er hugget i safttiden, mere udsat for angreb af insekter (mark) end tømmer, som ingen gjærede safter indeholder. Til eksportskur og slibelast vil vinterhugget brug betinge en høiere pris end sommerhugget. Birk og anden løvved, der skal fremflødes i vasdrag, hugges bedst i løvsprætten om vaaren, for siden at opkvistes ud paa høsten og fremflødes enten samme høst eller kommende vaar, saa tidlig som muligt. Saadan hugst har ikke vist sig at indvirke skadelig paa veden. Gram og furu- t-ømmer, hugget om sommeren, skal vise sig seigere end vinter- hugget, hvor bruget skal rendes i bratte skot eller udover steile fjeld. . Meget gammelt og malment tømmer kan sommerhugges, men maa sommeren over beskyttes mod vind og veir ved at samme11— rulles i store hauge, som overdækkes med granbar. Alt trævirke, som er hugget, og som skal fremflødes i vas- drag, bliver i regelen barket, hvorved udtørkningen paaskyndes, og saften forhindres fra at surne eller gjære. Det fældede tømmer bliver derefter lunnet. At lmma eller ly)ma betyder at lægge tømmeret Sammen i en stabel, og en lam er en saadan tømmerstabel, sammenkjørt og oplagt i Skogen, forat stokkene, naar det bliver sne, skal være lettere at finde og læsse. Lunningen bør udføres saa tidlig om høsten, at det paa bakken liggende tømmer ikke SkjuleS af dyb sne,—og jo større lunnerne er, desto bedre. Forat ikke Stokkene skal frySe sam- men med svul og is, tildækkeS de med et lag af granbar. Lunn kaldes ogsaa en haandspak til at løfte og haandtere tømmer-et og tillige underlaget for en tømmerstabel Fra lunnerne kjøres tømmeret paa vinterføret til et flødbart vasdrag, som da enten er en flødbar bieIv eller et hovedvasdrag. Før tømmeret flødes, skal det mærkes og annammes. Denne mærkning foregaar paa den maa(le, at kjøberen sender 2 mand, som opmaaler tømmeret og noterer dimensionerne. En staar ved rodenden og ser efter, at stokken ikke er raadden eller bedærvet, og den anden ved toppen, som maales med klaave. Den, som bruger klaaven, raaber stokkens længde, tykkelse og beskaffenhed (furu eller gran), dette raab gjentages af manden ved roden, som noterer dimensionen i sin mærkebog. Mærkningen bør helst foregaa paa elvekanten; den kan ogsaa foregaa i skogen, men da maa kjøberen sørge for, at alt det mærkede tømmer kommer paa vasdraget, hvad der kan være
