INDDELING, BELIGGENHED OG GRÆNDSI—2R. 29 mening sammenstilles, idet de alle tre betyder kun en enkelt del af elvens, Glommens, dal. Eystri(lalir eller Østerdalen bestod af de to hoveddale, den ene med Glommen (Gl(ima) og den anden med Rena (Rein;), tillige- med de mindre dale, T)“ysilar ved Tryssil eller Fæmundselven, Iðri og Samar(Særna) ved Dalelven og Kviknar (Kvikne) ved ()rk (Orklal. Østerdalen var, som berørt, i middelalderen kun tyndt befolket og bestod for størstedelen blot af fjelde og skogstrækninger; mest bebygget var den sydIigste del Alj’areimr, Elverum. HoVeddalen om Glommen ansaaes som den egentlige Eystridalr og bestod af .lmöt, strøget hvor Glommen og Rena løb sammen, og El“fardalr (ElvedaIen). Til den øverste del stødte flere sidedale, som Vingill (Vingelen) paa vestsiden. Ovenfor Reindalr fulgte þyslardalr (Tyldalen) omkring þysl, der forener sig med Rein. Landet var inddelt i skatteoppehørselsdistrikter, féhirZlur, paa latin thesaurariæ, og Hedemarkens amt hørte til ()slöar flhi-rZla (thesauraria ()sloensis), der indbefattede Oslóarsýsla og Oplandene. I retslig henseende hørte amtet til Heiðsævisþing. Hei()sævisþing og Heiðsævislǫg kaldtes det thing og det lovforbund, som sluttede sig om dette, og den egentlige kjerne i dette forbund har været de tre frugtbareste oplandske fylker, Heina-, Haða— og Rauma- fyIke; det indbefattede dog ogsaa Gudbrandsdalen og Øster- dalen. Navnet Heiðsævisþing er at forklare af et gammelt navn paa Mjøsen, Heiðs(er, af samme stamme som Heiðmǫrk. Navnet har intet at gjøre med Eiö eller Eiðsvǫllr, skjønt Oplandenes hovedthing holdtes her paa eidet, det vil sige paa det sted, hvor vandveien for oplændingerne over Mjøsen endte ved Sundfossen i Vormen, og hvor de maatte tage over land for at komme videre paa Vormen eller ned til Øieren. Senere, i den sidste tid af borgerkrigene, oprettedes lagmandsembeder, og derved begrunde- des en ny inddeling, saaledes paa Oplandene (§)planda-þing, først to, senere forenede til ét. I geistlig henseende hørte amtet, undtagen Solør, til Hamar bispedømme (d1ioeCes1Le Hamaren.vi.s9, der indbefattede Heina— og Hada-Fylker, Gudbrandsdalene, Østerdalene, og af Grenafylke Numedalen tilligemed den nordøstlige del af Telemarken eller de nuværende Tinn, Seljord, Hjartdal, Lardal og Vinje sogne tillige- med Lilleherred sogn af Nedre Telemarken. Solør provsti (Soløgja prö‘fastdæne) hørte til Oslo bispedømme (dioeCeás ()sloensis).
