28 HEDEMARKENS A1uT. alle aabne og tæt bebyggede. Navnet er forlængst glemt paa alle de søndenfjeldske steder, men bruges endnu paa tre steder norden- fjelds. Det udtales Skaangna, med den hyppigt indtrædende ændring af —aare til —ogn-, som i Frogner for þV)’(lt(Yl(l)’. Af navne paa dele af Stangebygden forekommer i middel- alderen det vistnok endnu brugte Skögabyg(), til hvilken Temmen og Ekeberg henføres Soløyjar og ()(lalr høi-te, som før nævnt, til Raumafylki, der ogsaa undertiden slethen kaldtes Raumariki. Soløyjar og Ódalr var hoveddalen om Glommen med sidedale lige til begyndelsen af Alfareimr i Østerdalen Raumafylki var et af Norges tidligst bebyggede fylker, der nævnes i historien fra de ældste tider af. Soløyjar og Ódalr adskiltes ved lave fjeldstrækninger fra Verm- land i øst. I)en største af disse var Ei()as‘Z1—Og-r, over hvilken i ældre tider den fornemste kommu11ikation med Sverige gik langs Vrangsaaen, ligesom jernbanen nu. Bygden Eiðaskógr var i gamle dage mest bekjendt som en lidet beboet grændseskog mellem det norske Solør og det svenske Vermland. Efter den maade, hvorpaa man reiste i den tid, be- nyttede man mest muligt de mange langStrakte sjøer, som findes her langs den gamle, endnu med liden forandring fulgte veilinje. og kom saaledes til at fare over en række af ei(l mellem disse. Navnet bety(ler: Skogen med de mange eid. Paa Eiöaskógr var .l[agn1“irar den sidste norske gaard og .lI(]r((sti1— den første svenske i Eiòa sogn i Sverige; den egentlige grændse dannede l“’(i.1—ulir1i (broen over Voxen). iS()ZOZO(ll’ (nu Solør) i Raumafylki kalder Saxo iIl8llZ(P solis (so1ens oer). Benævnelsen antager P. .4. .lI:m(—h opstaaet af de mange virkelige eller tilsyneladende oer, som afskjæres ved de arme og bagevjer, Glo1nmen afgiver-, saa at landet deromkring er en art af marskland. O. Rygh be1nerker, at øy i landskabsnavnet Soløyjar er at tage i betydningen flad Strækning med frodig plantevekst langs vand. Navnets første led antages almindelig at være sol, sol, men efter den nuværende udtale af vokalen i første stavelse — — navnet udtales saaledes med tykt l — kan der være grund“ til at nære nogen tvil om denne menings rigtighed. I Solør er kun faa gamle bygdenavne nævnt i ældre tid. G(’J—9(íScS’, nu sognet Gjesaasens navn (—iAas11es hei-redl, var i ældre tid bygdenavn. ‘ 0dalens gamle navn, ()(lalr, er sammensat af ó (ál, en elv, og dalr, altsaa Elvedalen. l)et kan efter sin betydning sammen- stilles med Elve(lalen (xStor-Elvedalen, Lille-Elvedalenl, hvilket navn i middelalderen maa have lydt EZt’(ll’(ZflZl’. Elverum, A(fl1reimr. er sammensat af alfar, ældre genetivsform af e(f)—, elv. Disse tre navne, 0dalr, Elfardalr og Alfareimr, kan saaledes efter-sin
