. SKOG. 375 ere end gran og furu samt birk. Paa grund af de stigende priser paa aspevirke ansees det nu for fordelagtigt at plante aspelunde. “ Aspen er et taknemligt træ at kultivere. Den gror villig i god jord, men den tager ogsaa tiltakke med daarlige udmarker og stenrøs. Aspens frø spre(les med vinden, og den skyder rod- skud. Den forplantes let ad kunstig vei ved stiklinger, der i et par alene længde skjæres om vaaren, spidses i enden og stikkes ned i tre kvarter dybe huller. Man kan ogsaa nedgrave’ om vaaren hele kvister i jorden saa dybt, at de naar det fugtige jordlag; man faar da snart se skud skyde op igjennem marken. Kreaturerne liker aspeløvet, hvorfor man maa frede planterne for beitning i de første aar, indtil de er skudt tilstrækkelig i veiret. I løbet af 30 aar er aspen allerede et stort træ. Pilekult-ur kunde blive lønnende, og særlig egnet herfor an- tages Solør langs Glommen at være. Ved gaarden Nor-dby i Elverum trives asken endnu godt. For at vise udbredelsen af kuldskjære træer kan nævnes: Plantet holder a“9al sig godt ved Furuset i Aamot, ligesaa holder ja.s-min sig godt her, og den persiske og den kinesiske syrin trives ligeledes ved Furuset Ved Hamar trives guldregn ikke godt; flere eksemplarer, som var plantede 187O, levede vistnok 1880, men de var smaa og havde endnu ikke blomstret. Ved gaarden Dalen i Elverum er hestekastanjen plantet, men i meget strenge vintre lider den. I Stor-Elvedalen holder syrinen sig meget godt og blomstrer lige saa rigelig som ved Kristiania. I Foldalen (620 7‘ n. br.) holder det sibiriske æ7’I“t7’(P sig meget godt lige til granens grændse. I Stor-Elvedalen naar det en høide af 6.27 m.;Ved Furuset i Aamot formerer det sig ved selvudsæd. Skogbunden i amtet. Hedemarken fogderi har meget skog, men den tætte bebyggelse gjør, at dette fogderi selv har brug for det meste trævirke, saa det er forholdsvis lidet, som sælges. Skogbunden er paa det siluriske land i Hedemarkens amt utvilsomt god, men da dette land for allerstørste delen er op- taget af ager og eng, bliver skogarealerne ikke store paa de dele af herrederne, hvor det siluriske land danner undergrunden. Nes herred er saaledes fattigt paa skog. Romedal og Stange har sine skoge paa de af gneis og granit bestaaende dele af herre- derne, hvor væksterligheden er almindelig god. Vang og Rings- aker og tildels Løiten har sit skogdækkede land væsentlig paa O
