SKOG. 365 aaben beliggenhed har dog vore skogmarkers høist forskjellig frugtbarhed for granen. Granen har den fladeste rod(lannelse af alle europæiske naa1etræer. Kun i de første 2—3 aar viser den en svag antyduing til pælerod, men den ophører snart at forlænge sig; idet den bøier sig til siden, udsender den istedet en mængde siderødder. Allerede i det første aar udvikler der sig paa den spæde centralrod, som udgaar fra frøet, begyndelsen til disse side- rødder i form af fine traade, som derefter vokser raskt, saa at de efter nogle aars forløb bliver et frodigt knippe. Størstedelen af rødderne udbreder sig nær jordskorpen, saa man kan se mange i dagen liggende rødder, medens kun en mindre del gaar ned til de dybere jordlag. Rødderne spreder sig ikke meget udover paa frugtbart jordsmon, men under visse omstændigheder breder de sig l5—2O m. fra modertræet. Rodsystemet hos et træ i sluttet bestand er ikke stort mere udbredt end dets krone, medens det fritstaaende træ kan have meget vidt spredte rødder. Den granplante, som kommer op efter 3 til 5 ugers spiring, er noget tyndere end en furu af samme alder. Dens spæde, tom- melange stængel bærer i toppen 6—9 stjerneformig siddende spireblade, der holdtes sammen af det tomme frøskal, der snart falder af. Ud af endeknoppen skyder der det andet aar frem et 2—10 cm. langt aarsskud, der er tæt besat med barnaale, og foruden endeknoppen udvikler der sig desuden umiddelbart under denne 2 til 4 i ring siddende knoppe. — I løbet af det tredje aar vokser planten atter med et 2 til l0 cm. langt topskud, ved hvis fod de første, endnu ufuld- stændige, krandsvis siddende kvister kommer frem. Først fra det 4de til det 5te aar udvikler granen, selv under gunstige vækst- forhold, regelmæssige, af tre til fire kvister bestaaende krandse. Lige indtil 8 a lO aars alderen er tilvæksten i høiden ringe, saa at en g1—anplante af denne alder som oftest kun er 0.5— 1 m. høi, paa de frugtbareste voksesteder undertiden 1.3 m. Paa tør og mager jord er tilvæksten i de første aar endnu lang- sommere; man kan der finde planter, som ved lå-2O aars alde- ren kun er en fod høie. Planten udbreder da til en begyndelse kun tætte sidekvister for at skygge over roden, og først efterat den paa denne maade har indrettet sig efter de lokale forhold, begynder den at skyde i høiden. Paa jordsmon, som er gunstigt baade for furu og gran, kan granen ved 8O aars alderen indhente furuen i vækst. Denne er størst fra det 20de til det 40de aar, da aarsSkuddene kan naa en længde op til 1 m. TilvækSten i høiden er stærk lige til 60
