SKOG. 35I saa vokser der i heldigste tilfælde op hensygnende ungskud, men i de fleste tilfælde forb1iver disse flekker bare, og arbeidet er spildt. Ved furuskoges fornyelse er saaledes den vigtigste regel den, fra begyndelsen at opelske en fuldstændig, jevn bestand. De mest erfarne forstmænd har ogsaa raadet til at nedhugge en ung furubestand, hvor alle aldre fra den etaarige plante til det 20—aarige ungtræ er repræsenterede, og at erstatte den med jevn-t aarig, plantet skog, som inden kort tid langt vil overgaa den æld.re, ujevne bestand i“tømmermængde og værdi. I middelaldrende og ældre furuskog faar man heller ikke frisk og god gjenvækst paa mindre hugster, hvis de ikke ligger aabne for sol1yset. Furuens store lysbehov er ogsaa aarsagen ti1, at der overalt i sluttet furubestand hist og her er aabne smaa flekker, hvor der ved en fuldkommen bevoksning endnu kunde staa et eller flere træer. Ved den naturlige ti1saaning er disse flekker forblevne utilsaaede, og de planter, som har spiret frem i senere indtræf- fende frøaar, er blevne undertrykte ved sidebeskygning. — Trangen til meget lys er ligeledes aarsagen til, at en plante- skog af furu, som især paa tørt og magert jordsmon er kommet op som altfor tæt krat, udvikler saa svage stammer, at de let bliver brudt af sneen og altid har en ringe vækst. Paa frugt- bart jordsmon er det lettere for de kraftige ungskud at udvikle sig til herskende træer ved at undertrykke de svagere. Paa magert jordsmon har ikke det enkelte træ saa let for at under- trykke nabotræet, ’ Væk9t Og aæfkastning. I jevn og sluttet bestand har furuen paa frugtbar skogmark en regelmæssig og stærk massevækst lige op til en alder af 100 a 120 aar. Fra denne alder af øges tøm- mermængden pr. maal land forholdsvis lidet, men træerne til- tager efter denne tid desto mere i tykkelse. For ren furubestand er saaledes de første hundrede aar væ- sentlig af vigtighed for udviklingen af træmængden, medens der- imod i det derpaa følgende tidsrum den vigtigste og værdifuldeste sortimentsvækst finder sted. I A. G. Blomgv‘ists «Finlands Trädslag» er der rækker af tabelIer for tilvækst for de forskjellige dele af Finland og paa ulige grund. Tallene gjælder jevngammel sluttet furubestand og er meget høiere end den tilvækst, som man finder i sædvanlige finske skoge. ’Hlvækstens gang og antal kubikmeter træ pr. hektar lige- som stammernes antal pr. hektar i jevngammel sluttet bestand sees af følgende tabeller. Tabellerne er opgjorte efter «norma1— famnar» pr. «tunnland». Her er de omgjort til metrisk maal.
