Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/349

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

338 HEDEMARHBNS AMT. galdris, marikaabe, bald-rian (valeriana samba(?ijblia), lauvt*istel (saus- .s“urea alpina) med vio1ette, vanilleduftende blomster i kurve, og hvor det er lidt fugtigt, kvan-næs og sløken; i mosen under fugtige klipper, helst i skygge, staar de to fine bregner, berglok (‘(—yst()pferis 7Il()I2t(lIl(I) og skjerlok (cystopleris j“ragilis). De alminde- ligste græsarter i birkeskogene er sol-ab-unke (aira Cæspitosa), smyle- lmnke (aira flea?uosa), gulaks (antho;r?anthu-m odoralum), der i tørret tilstand er meget vellugtende, miØegræs (milium (äff?l(—S’lt“m), der er et af vore vakreste græs, røyrkvein (Calamagrostis stricta) paa lidt fugtige steder, blaat()p (molinia (’(R)“4lll8(þ) og hængeaa— eller hangg-raa (m-eliCa nut(ms). Det er væsentlig de nu nævnte planter, som giver fjeldets birkelier sit præg I Hedemarkens amt, hvor vegetationen i det store og hele taget er saa ensformig, er der ikke mange lokalite- ter, hvis plantet-ækst giver et frodigere indtryk, eller hvor ialfald blomsterfloret er rigere end birkeliernes, naar alle de røde, gule, blaa, violett-e og hvide blomster er udfo1dede, mens grundtonen dannes af det friskeste grønt. Ovenfor birkens grændse optræder ofte de graa vidjearter (sali.r lapp(m-um, glauea, lanata) i større mængder og danner over- gangen til snaufjeldet. V(Bkstli1—et i s-n.a2(fjel(let. Amtets høifjeldsflora veksler meget efter fjeldenes geologiske beskaffenhed. De østligste fjelde, der bestaar af haarde bergarter, har en meget tarvelig flora. I viddernes gulgraa lavdække findes ganske faa og spredtstaaende grønne plan- ter; man kan her gaa milevis uden at træffe paa mere end en Snes arter. Af de almindeligste arter er en 1odden, lav sv(e1;e (hiera(rium alpinum) med en stor, en1ig kurv, et par ’frytle-arter (luZula (’(t;IIt])(?«S’VY’‘ícS’ og spiCataj, et Siv (jun(:us tr‘1y“idus). 0pfriskende ved sin farve er blaalyng (phyllodo(§e mer-ulea) og den lille, lave greplyng (aZalea ])]’O(?“ltÂmb(3R.SÍ) med 1yserøde blomster. Kun langs fjeldbækkene findes der endel flere arter, ligesom disse her optræder mere selskabelig. Af denne grund kan bæk- kene undertiden paa frastand tage sig ud som grønne baand gjennem den omgivende graa ensformighed Langs bredden staar arter som den temmelig store bregne, polypod‘ium rhæti(Þum, þeld- marikaab(*u (al(—he-milla alpina) med koblede blade, der er silkehaa- rede paa undersiden, sex-ffop (bartsia aIp“ina), to hvidblomstrede arver (“(—er(1“s-tium trigym1—m og alpinum ), so-(3)’Ili(’8lZ(l“)’(?N 69a.rij’raga stel- laris) ligeledes med hvide blomster, j)“el(l“Cero)z-ika (veroni(—a alpina) med smaa, mørkeblaa blomster og den lille krybvidje (sali:1? herba(“ea). De vestligere beliggende fjelde i den nordlige del af amtet bestaar væsentlig af skifer og har tildels en rig vegetation; især er en del af Fo1dalsfjel(lene planterige. Et af de mest interes-