Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/347

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

336 HHnEx1AHkHss AMT. i Tryssil, paa Ringsaker etc. er kong-S“spir (ǫPdi(?ular“is s(—Ppt1—Hm Ca- rolinum) ikke sjelden paa de fugtige enge. Den hører til de maskeblomstrede, er indtil l m. høi og har store, lyst gulrøde blomster i Spidsen af den oftest bladløse stængel.p Vækstlivet i tørre bakker og enge. Der er i amtets lavlande endnu en lokalitet. som bør ofres nogle ord, nemlig de tørre bakker og enge. Om vaaren præges bakkerne af J[arie nøklebaands gule, duftende blomsterskjærme og af blaa “flo(er (1:iola (“anina og arenaria). Den, som ogsaa har syn for mindre iøinefaldende planter, vil kunne finde den lille musehale (m-yosurus minimɔus), der har faaet sit navn af, at dens lange frugtstand har lighed med en musehale. Vaarvegetationen giver imidlertid snart plads for sommerens mere artsrige plantevækst, arter som de gule murer (pot(1utilla tormentilla, ma(Yulata og argentea), solaier, gul(lris 69olidago virgaurea). røde og blaa vikker (vi(—ia sepium og er-aCCa), den fiue blaa-1)ær (polygala vulgaris), den vilde nellik (dianthus delfoides) med knapt l cm. brede, lyserøde blomster, (jæreblom, ka1“ve, torskemund (lina- ria uulgaris), timian og m-a-rksøte (gentiana CampeS“fris), gjætargut ((§juga pyramidalis) med den korte og brede, lubne blomster- samling, rødknap (knautia arvensis), dragehue eller (lragehoved (dra- (“o(“ephalum ruysChian-um) med linjeformede blade og en klase af smukt blaa, læbekronede blomster i stængelens spids, den hvid- filtede uldurt (jilago TRO7lt[l7lG), ægte malurt (artemisia ab.s-inthium), der er silkehaaret og har stærk aromatisk duft. Hist og her i Mjøstrakterne findes ogsaa den vakre ber-gh29tel eller stjernetistel (Carlina vulgaris), hvis kurve i tørt veir ser ud som gyldne stjerner, idet det stive, indvendig straagule og glind- sende kurvdække da er fladt udbredt. (fgræ.splanter. I nærheden af beboede steder, paa gaards- pladse, ved veikanterne, paa brakmark eller blandt sæden i agre forekommer der en del planter, som ikke tilhører vor oprindelige flora, men som er kommet ind ved kulturen. Af disse ugræs- planter har amtets dyrkede egne en stor mængde, især er trak- teme om Mjøsen rige paa dem. En del er vistnok forvildet fra steder, hvor de oprindelig har været dyrket, som haver etc., saaledes f. eks. tusen“fryd (bellis permmL9), den korsblomstrede dag-flol (hesp(»ffs matrom1lis), hvis hvide eller violetrøde, vellugtende blomster minder lidt om levkøier, isop (ihys.S—opz1s (ZZ)l(“íYl(lZ’IZS’), en ca. 0.5 m. høi plante med blaa blomster, samt kaftemynle (Ën(Wp(—ta (?ataria), som bliver indtil l m. høi og er tæt graalodden med smaa, hvide, rød- prikkede blomster i tæt samling. De to sidste hører til de læbe- blomstre(le og er vellugtende.