VA—2KS’l’LlVE’l’. 329 og i Odalen, en orkidé, listera (rordata; da den er liden og blom- sternes farve lidet iøinefaldende, er den vanskelig at opdage. Meget almindelige i skogbunden er arterne af ulve.fod eller kraake.fod, saavel den næsten oprette ly(ropodium selago, som de to langt krybende, lyCopodium (“lavat-Hm og am)otimc1m. Paa enkelte steder i naaleskogene, saaledes f. eks. paa Helgeøen og i 0dalen, vokser snylterod (monotropa glabra), en gul- brun plante, sjelden over 1ïZs dm. høi; den har istedenfor blade smaa, hindeagtige skjæl opover stængelen. Den kan ikke optage kulsyre fra luften, men faar den nødvendige næring fra raadnende stoffe i skogmulden. Det sidste er ogsaa tilfældet med kor-alrod (ForallorhiZa innata), der har en korallignende rodstok og blegbrune overjor- diske dele med gulgrønne blomster. Den er fundet paa fugtige steder i skogen i Odalen og paa enkelte steder i Mjøsegnene. Den meget aabne skog i blandet bestand med løvskog har om vaaren, naar blaavm2sen og hvidveisen staar i blomst, et friskt og tiltalende udseende. De store, vidtstrakte, tørre furumoer, der er saa hyppige i dalbunden, er ligesom granskogene meget fattige paa planter. Medens det i granskogen mest er moser, som dækker bunden, er det paa furumoerne mest laver, og af disse især renlaven og islandslaven. Sammen med 1averne staar gjerne planter, som: krækling, røslyng, tyttebær og andre mod tørke haardføre plantearter. W Paa furumoerne vokser hist og her omtrent gjennem hele amtet en vakker vaarplante, mogopp, i Foldalen kaldt gjeiMvel (pulsatilla vernalis), hvis store blomst indvendig er violetrød til hvid og udvendig dækket af gyldne, glinsende silkehaar. Denne plante, som har sin største udbredelse i Hamar stift, findes for- uden paa furumoerne ogsaa i birke— og vidjebeltet, ja gaar endog helt op i lavbeltet paa fjeldene. Paa sine steder afbrydes skogens af store myrer eller af sjøer og mindre tje1—n. Vækstlivet paa myrerne. Paa amtets vidtstrakte torvmyrer er k1;itmoseme (.Sphagnum-arter) de hyppigste planter, og det er ogsaa væsentlig dem, som danner torven. Kvitn1osen har for- skjellig farve, eftersom den er vaad eller tør, hvilket skriver sig fra visse eiendommeligheder ved dens bygning I dens indre er der nemlig en del mærkelig byggede celler, som optager vand saavel fra under1aget som fra luften. Naar cellerne er vand- fyldte, er mosen grøn, er de luftfyldte, er mosen hvidagtig, heraf har den ogsaa faaet sit navn. Kvitmosemyrerne har sin egen, for dem eiendommelige plante-
