316 HEDEMARKENS AMT. Dette giver 7.5 indbyggere for hvert beboet hus i 1890 og 7.8 indbyggere for hvert hus i 1900. Bebygningen er uden sammenligning tættest paa det lavt- liggende siluriske land paa Hedemarken. Det viser sig over-alt, hvor man fra de ældre formationer kommer ind paa det af lerskifer og kalkstene bestaaende land, at bebygningen bliver tæt, idet der ligger gaard i gaard, medens der paa de ældre formationer er 1nest skogland. Der er et herred, nemlig Nes herred, hvor under- grunden bestaar for den allerstørste del af lerskifer og kalksten med løse afleininger, og her er 35.91 indbyggere pr. km.2 land Til de andre hei-reder paa Hedemarken hører der større strækninger af bergarter tilhørende ældre formationer, og her er der skogland, for en stor del almenninger, og bebygningen er tildels spredt i aaSmarker og rundt om i skogene; der, hvor deslige ældre formationer udgjør en væsentlig del af herredets areal, aftager antallet af indbyggere pr. km.2, I de øvrige dele af amtet er bebygningen mest knyttet til dalførerne og da først og fremst til Glommendalen med dens side- dale og videre til TrySsilelvens dal. I Odalen og Vinger fogderi ligger saaledes uden sammenligning den tætteste bebygning i Glommendalen, hvortil kommer bebygningen omkring Storsjøen i 0dalen, og derhos er i Vinger og Eidskogen Vrangselvens dalføre nogenlunde tæt bebygget, men da landet her ikke nogensteds er meget høit, saa er der adskillig spredt bebygning rundt om ved sjøer og i skogene, samt i de dalformede forsænkninger mellem aaserne 0pigjennem Solør ligger den tætteste og største bebyg-ning ogsaa hele veien efter Glommendalen, men østenfor denne er der store strækninger med Skogdækkede aaser, med sjøer og dalformede forsænkninger, og rundt omkring i dette skogland, hvoraf en stor del kaldes Solør Finskog, er bebygningen spredt med mindre gaarde og pladSe, som her tildels benævnes fintorper. Vest for Glommen- dalen er bebygningen i Solør meget tynd, og der er mest sæter- bebygning. 0pigjenne1n Østerdalen er det da fremdeles i Glom- mens hovedal, at man træffer den tætteste bebygning, i ElVerum og opover til Aamot. Østenfor Glommendalen i Elverum er der adskillige gaarde i Elverums skogbygd paa begge sider af Tryssil- elven. Ved Aamot kommer Rendalen ned, og dem1e dal har da ogsaa bebygning, saaledes som den pleier at være i Østerdalen, temmelig langt mellem gaardene og skog imellem. 0mkring Storsjøen i Rendalen er der en sparsom bebygning, hvilken bliver tættere ovenfor Storsjøen, ved Lomnessjøen og i Øvre Rendalen, der fortsætter med en taalelig tæt bebygget stræk- ning omkring Tyldal kirke. Hovedveien nordover gik i gamle dage gjennem Rendalen og
