FzEDRIFT. 305 tyk og nogenlunde syrlig, bliver derefter vel omrørt, saa der ingen klumper er i den, og ystes ved en temperatur af 4O—45Ó R.; osten ophænges i poser. Naar den er god og tør, efter omtrent l døgns forløb, bliver den udgnid i et traug; den gnides saa længe, til der ingen haarde k1umper er tilbage Trauget overdækkes med et klæde, der imidlertid støttes væk fra ostemassen ved pinder, forat det ikke skal lægge sig nedpaa og hindre luftens tilgang. I det hele taget anser IrStadfolkene luftens tilgang for at være af overordentlig stor betydning. Ostemassen blev omrørt flere gange om dagen, ja om natten med, naar dertil var anled- ning. Varmen maa ikke stige stærkt. Der anvendes ikke ther- mometer, alt gik efter aarenes erfaring og efter skjøn. Naar osten var gul og tør, ansaaes den færdig til Saltning og 11edlægning i but. Der anvendtes lidet karve; heller ikke meget Salt tilsættes. Irstadosten er meget holdbar, idet den er lige god hele vinteren igennem. Den bliver som anden hedemarkisk pultost nedlagt i store ostebutter. Paa Hedemarken fremstilles i den senere tid en saakaldt appetitost, en blød, klæbrig ostemasse i glaskrukker eller blik- bokser. Denne Ost er ikke fremstillet ved nogen særlig osteme- tode, men er tillaget ved at opmale pultost, der kan være ind- kjøbt alle vegne fra, og ved at blande den med sur fløde. Ofte anvendes til denne blanding rester af alle mulige slags oste, der er fint pulveriserede. HeSte. De norske heste tilhører i det hele og store to hovedtyper, fjordhesten og gudbrandsdalshesten. Disse heste har man i den sidste menneskealder søgt udviklet ved ren avl, og i denne retning har ogsaa de offentlige foranstaltninger virket. n Nogen særegen hedemarkshest kan der neppe siges at være Hedemarken og Gudbrandsdalen kan betragtes som et hesteavls- distrikt, der arbeider med samme hesteslag. Den egentlige gudbrandsdalske hest har et eiendommeligt præg. De bedste heste er omtrent lO kvarter høie, sædvanlig af brun eller mørkebrun farve, har fyldige og afrundede former, spidst formede, opretstaaende øren. Benmassen er tæt og musklerne haarde, knæ- og haseleddene er brede og stærke; den har senestærke ben samt sjelden haarde og seige hover. „ Hestene paa Hedemarken n1aa, som berørt, henregnes til den gudbrandsdalske race, en naturlig følge af, at man i en lang aar- række har søgt avlsdyr af denne. Det har dog været sagt, at hesten paa Hedemarken havde et andet præg end den ægte gudbrandsdø1. Den var noget røs- 20 — Hedemarken amt.
