Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/304

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F.1—:nH1FT. 293 Stykker kvæg pr. 1()()() indi-rider i 189() og l9()(). § Heste. W Stor-fæ. d Faar-. GJeter. p f3vin.— i1890.t1900.C 1890. ’ 1900. +1890.1l900. 1890.§19O0.I1890. I900 1sä-—— —-—-— —— —-W « I s s-—V W ..W—-— in Hedemarken .... 158 l69 P 766 p 708 582 334 41 36 179 29ö Vinger og Odalen . . 1 88 105 * 486j 4Ö7 — 585 347 24 C 17 104 167 Solør .......; Sv 1074 6ÖÖ; aas “ om I—165 1331 48 106 1v8 Søndre Østerdalen . . 86 96 607 I 524 J ö42 293 29ö t 154 39A 63 Nordre Østerdalen . . “ 133 l47 1123 1l2O W 937 p 682 228 251 21 4:3 Amtet med byer . . . ll3 124 675’ 611 619 g 373 1l8 78 1Oð 169 Amtet uden byer . . 116 131 692 647 — 636 J 394 122 E 83 108 l78 er halvt saa mange, eller 500 til 600 pr. 1000 individer. Hede- marken, hvor agerbruget er af stor vigtighed, indtager en mellem- stilling med 766 stk. storfæ pr. 1000 individer. St01’fæ. Kvæget er næsten overalt i Hedemarkens amt blandet og da fornemmelig med telemarkskvæg, og paa somme gaarde er kvæget helt rent telemarkskvæg. Andre steder er der iblanding med kvæg fra Gudbrands- dalen og med ayrshire. I Hedemarksbygderne er med held ind- ført en hel del telemarkskvæg, og paa somme steder har man kompletteret sine besætninger ved indkjøb af kvægdrifterne, saa man har faaet et stærkt blandet kvæg, der bestaar af rester af det gamle hedemarkskvæg, samt gudbrandsdals-, valdres-, lær- dals-, lysters— og østerdalskvæg. Paa nogle gaarde er der stedegent kvæg, der vistnok oprindelig er indført fra Gud- brandsdalen. Paa Ringsaker har man tildels en gammel konstant stamme (tande-kvæget). Naar telemarkskvæget flyttes ned i de frugtbare lavlandsbyg- der, synes det tilbøieligt til at undergaa forandringer, idet dyrene ikke sjelden bliver noget større og mere kjødrige. Ifald opdrættet ikke ledes med den bestemte hensigt for øie at frembringe melke- dyr, har racen let for at tabe i melkeevne og gaa over til en rigere udvikling af kjød. Der gives imidlertid —eksempler, som viser, at det meget godt lader sig gjøre at opdrætte tele- markskvæget i slettebygderne, uden at det taber sit præg som melkekvæg. Allerede i 1882 udstillede gaardbruger O. Sandberg paa Storhamar 4de generation af opdræt fra hans egen hjord. Disse dyr, der altsaa i 4de nedgaaende led stammede fra de oprindelig fra Telemarken komne avlsdyr, havde dog bevaret racens præg og egenskaber. Der har for nogle aar tilbage været ført en skarp strid i