284 HEDEMARKENS AMT. have melkekjør, og at sætrene kun burde belægges med smaafæ og ungdyr, men dertil er den dyrkede eller dyrkbare jords udstrækning i disse bygder for liden. Besætningerne maat-te i tilfælde reduceres Havnegangene hjemme ved gaarden er i fjeld- bygderne ofte knappe og ikke sjelden daarligere end havnegangene tilfjelds, og den dyrkede mark er for liden til staldfodring. Nogle steder hører der fra gammel tid flere sætre til gaardene Om Tryssil skriver A. (,’. Smith i 1784: &:De fleste Gaarde her i Sognet have i Almindelighed 2, undertiden 3 Sætre. Aarsagen hertil udleder jeg: deels af de store Strækninger, der ere Gaardene tilliggende, da enhver altsaa kan og vil betjene sig af de skjønne Græsgange, som findes her og der i Bjergene; deels og for at kunne i Slaat-Aanden række de Steder baade med den fornødne Folkehjelp og med den til Underholdningen udfordrende Sæter-Mad af Melk, Smør, Ost og deslige, hvor Høe-Bjergningen forefalder. Her passes altsaa gjerne Tiden at flytte (som hos os hedder: at buføre) fra en Sæter til en a11den, ligesom Slaatte-Arbejdet behøver at fiyttes. Den ene af disse to eller tre Sætre kaldes Hjem-Sæter eller Vaar— og Høst-Sæter, fordi man der ligger nærmest Gaarden, og man kan derfor allerførst om Vaaren flytte til den, og sildig-st udpaa Høsten forblive der. l)en anden eller de andre Sætre kaldes Sommer-Sætre eller Ud-Sætre. Disse ere baade længere borte fra vort Hjem og tillige højere liggende op i Fjeldmarken, hvor ikke Sneen saa betimelig bortsmeltes som i Hjem-Sæteren, der er bygget i de lavere Bjerge.» Det er foreslaaet at oprette sætern1eierier paa steder, hvor sætrene ligger i klynger paa en 5, 1O. 20 eller flere sætre. Ved saadan sammenslutning trængtes mindre im-entar, arbeide og folkehold, der vilde blive bedre Smør og Ost og fordelagtigere priser. Paa de mest afsidesliggende og ulændte bavnegange kunde holdes et belæg med gjeter (og sauer) og oprettes gjetemeierier, idet flere gaardbrugere slog sig sammen om et meieri. Fladbygdernes sæterhold er indskrænket, siden meieriernes oprettelse paa Oplandene og ved den rigere vinterfodring. Endnu er sæterbruget dog i mange bygder almindeligt. Mange gaarde har en sæter, der gjerne ligger inde paa den nærmeste skogbeklædte aas eller inde i bygdens almenning, en eller et par eller endog flere mil borte. Havnen er skog— eller myrhavn og som oftest ikke god. Andre gaarde eier sætre oppe i den nærmest tilstødende fje1dl)ygd i en afstand af 4—-5 n1il eller mere; havnen er her bedre, oftest egentlig fjeldhavn. I begge tilfælde har det været almindeligt at leie en budeie
