Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/292

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F.æ:1)H1FT. 281 1ed at indsamle løv og kvist for at holde liv i heste og teren over. Solør og Odalen klages i ældre tid over mangel paa gode ehavnegange. Engene var ogsaa indskrænkede, mose- ɔ og gav lidet udbytte Hvor der var sætre, var beiterne g magre. Gram og HOJ’ pr(estegjeld var havnegangene i ældre tid eiter paa moerne i de store skogstrækninger; disse moer es og holdtes aabne ved braatebrænding. En tid drev )get paa opdræt og Salg af kreaturer. Omkring midten af åde aarhundrede Solgtes endnu en del kvæg, men man fedevarer paa Kristiania og Grundset markeder. Til vinter-

en benyttedes en mængde halmfoder, en 3 til 4 vandler om

og der sløsedes meget med dette foder. Østerdalen har altid fædrifsen indtaget en fremskudt Det er et af de sidst opdyrkede af landets dalfører ugunstige naturlige betingelser for agerbrug. Ag1—ene var )g frostlændte, og der trængtes store tilførsler af kornvarer. cr gode fjeldbeiter, bedst øverst i dalen, medens betingel- ?or et godt udbytte af agerbruget der var mindst. dkjøbsprisen paa kalvekjør er steget stærkt i den sidste ’idligere var den 100—-120—140 kr. for almindelige kjør, art skulde kalve, varierende efter foderaarets godhed. Nu en steget til 140—16O—18O kr. for en nogenlunde god l kvægmarkedeme i Hedemarken, Østerdalen og Gu(lbrands- der er de tre dale, som mest forsyner Østlandets slette- med kalvekjør. mkring midten af 90—aarene kostede med de daværende -iser Opdrættet af en 2—aars gammel kvige ca. 15O kr. Ð(lemarken. . ll er det noget dy1—ere med den høiere betaling, der maa for foderet, saa en 2—aars gammel kvige af eget opdræt ca. 180 kr. eller omtrent den samme pris som for al- ig gode kalvekjør paa markeder og i drifter. )dring og røgt af kVæget var i ældre tid, efter hvad der r er anført, rimeligvis nogenlunde den samme, som vi kjender .gt senere tider: en rig sommerernæring paa de vidt-strakte iter og en tarvelig vinterfodring i hensigt at overføde det mulige antal dyr. Foruden hø og halm indtog skogfoderet, g beit, en fremskudt plads blandt fodermidlerne. ar, da der dreves et ensidigt kornbrug paa Hedemarken, reaturholdet næsten opfattet som et nødvendigt onde i bruget for at skaffe den til ageren nødvendige gjødsel. u er dette slaaet om, saa at man lærer, at det er af fjøset ne skal have den største indtægt.