F‘El)RIFT. 27 I poteten ikke er aarvis her oppe i fjeldet, og kaalen og -ne giver sikker avling. [erom beretter allerede .—1. C. Smith i 1784: F rugterne af Næpe-Frøets U(lsæd blive de fleste Aar temmelig ɔ(lige. Paa et Agerstykke af 60O U Alen — altsaa ikke te en halv Skjeppes Land — gjør man sig regning paa at O til 2O Tønder Næper. iisse Næper ere i Almindelighed af en besynderlig god og mag fremfor de sædvanlige Have-Næper. Finnerne vide at lægge sig efter Bruget af denne Væxt, og de avle iden deraf hele Snese Tønner. Man har nu paa nogle 2r i Hjembygdeu begyndt mere end tilforn at dyrke denne et er bleven forsøgt, at ælte kogte Næper blandt Melet af
- ark. Troværdige Mænd har forsikret, at det deraf til-
B Brød har havt en langt mildere og taaleligere Smag end Cdvanlige Barke-Brød.» nsartede eller blandede forsendelser af grønsager, rodfrugter lenlandske bær paa visse dage og med visse tog befordres gods efter de for transport af melk bestemte takster. er er oprettet en fabrik for tørrede poteter og grønsager aur i Stange. aa Helgeøe11 i Mjøsen blev der for en del aar siden gjort i større stil med plantning af humlerødder, som var ind- fra Bayern. Den vundne humle blev prøvet i et større geri, og den var ligesaa god, som den fra Bayern ind- -are. umledyrkning antages at kunne blive lønnende paa mange i det sydlige Norge. )bak dyrkedes efter Kraft fornemmelig efter 1808 mange- Solør til husbehov, dog ikke i nogen mængde, da klimaet r denne avl gunstigt. fædrift edriften er i Nordre Østerdalen hovednæringsvei, og i arken fogder-i er fædrift ved siden af agerbrug hoved- svei, i de tre andre fogderier, Vinger og Odalen, Solør og Østerdalen har skogbruget større betydning end fædriften. uleringskommissionen har beregnet arealet af den dyrkede
