Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/273

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

262 HEøEMAn1(1::NS;mT. t æbletræet kan her kun dyrkes paa enkelte gaarde, der ligger særlig lunt og beskyttet mod vindene. Udenfor saadanne steder vil forsøgene paa at dyrke æbler mislykkes eller, hvis man faar et æbletræ til at bære frugt, saa er den i regelen af daarlig kvalitet 0ppe i Vaaler kan man endnu se en og anden vantriv- ning af et kirsebærtræ i enkelte l1aver, men de giver neppe noget af sig. I Solør er der fra 5 til 600 frugttræer (i Vaaler) og optil l600 til l 7O0 (i Gruel. I Elverum er der tør og muld- fattig jord og kolde vintre, saa der er ingen synderlig frugtavl, dog har herredet 14O0 frugttræer; i Tryssil kan frugttræer over- hovedet ikke vokse. Saasnart man kommer længere op i Østerdalen er det forbi med al frugtavl, men paa gaardene er der endnu oppe i Ren- dalen og Stor-Elvedalen rips og stil(kelsbær opover til TønSet. De 65 frugttræer i Nordre Østerdalen findes i Rendalen. Efter dette er det Hedemarksbygderne, hvor æbler og kirse- bær endnu kan dyrkes saaledes, at frugtavlen kan faa nogen økonomisk betydning I 0dalen, Vinger og Solør kan æblerne endnu blive modne, helst paa lune steder, men i hele Østerdalen er den egentlige frugtavl uden betydning Paa gaarden Løkm i Veldre i Ringsaker er der anlagt en større plantesko1e, hvorfra akklimatisere(le unge frugttræer og bærbuske sælges til Ringsakers og omliggende bygder-s frugthaver. Før denne planteskole anlagdes, forsynedes haverne paa Ringsaker hovedsagelig med danske frugttræer, men disse har paa mange Steder vist sig ikke at kunne klare det koldere klima, og mange frøs bort i strenge vintre, ligesom ogsaa mange sort-er af disse danske frugttræer, selv om de grodde, gav et noksaa tarveligt udbytte“ og smaa frugt, da vedkommende sort ikke passede for Ringsakerklimaet. — Plantning af frugttræer og bærbuske har tiltaget, saa der til sine tider ikke kan skaffes nok norske træer, men disse importeres fra Danmark og Sverige Bærbuske, særlig rips, stikkelsbær og bringebær, dyrkes næsten overalt paa de større gaarde, og denne dyrkning har paa Hede- marken noge11 økonomisk betydning I de andre bygder dyrkeS vistnok fremdeles bærl)nskene, dog mest til gaardens eget l)ehov, men ikke nævneværdigt til salg. Havejordbær dyrkes paa mange steder, særlig paa gaardene i Hedemarken, men ikke ret meget til Salg Dog har det hændt, at gaardbrugere ved Hamar i l9O() har solgt havejordbær for optil 4()0 kr. af et maal. Skal man kunne gjøre regning paa en stor afkastning, træn- ges indsigt i jordbærplanternes behandling, i de krav, de stiller til jordbund, gjødsling„ beskyttelse mod issvul ete. Der er en