JoHnBnUG. 259 Om St. Olavs kloster heder det,l at det havde f1‘ugthaver, æble-, kirsebær— og humlehaver; om klosterstrædet heder det, at der havde hver gaard sin kaalhave, urtehave, æblehave, kirsebær- have og humlehave. Fremdeles heder det: «Oc var det gandske saare lystigt om sommeren, naar mand rodde omkring Hammers bye, thi alle vrter oc alle træ de gaff slig herlig lucht fra sig. 0c pillegrimmene som fore till Rom, oc den hellige graff, og igiennem mange stæder oc lande, der giorde de deris yderste flid till, at huilcke som kunde føre hid med sig paa hiemreysen till deris fæderne land de herligste vel- luchtende vrtefrød eller træ, de var kieriste kon1men, oc elskte de megit vdj Hammer it slaugs træ, kaldis engelthorn i de dauge, som oc gaff en herlig lucht ifra sig. Om podemestere i ]—Iamm-ers by. Der var vdi Hammers by paa den tid podemestere, bispen haffde sin podemester, og borgerne vdj Hammers by haffde oc sine, som intet andet thoge sig forre at fortiene deris fede medt. Om mostpersere. Vdi lige maade haffde bispen oc sin most- persere, som beridde aarligen for hannem sin most oc kirseber dranch, disligiste haffde ocsaa Hammers borgere sine mostpersere, som beredde for dennem deris most oc kirseber dranch, oc deris bryggere, som bryggit for dennem gandske aarit igiennem, oc var der noch i de dage offuerflødig paa alt huis dee1 som gaat var, baade sommer oc vinter, oc vaar noch at selge altid, saa at huilcke som haffde lyst till at kiøbe kunde faa huad som den- nem lystede ..... Hammers kiøbstad var begaffuit aff gud med megit gaat vdi de dauge, der var skiønne fruchthauffuer med ald den frucht som landtZens leylighet kunde taalle oc for frost haffue frembgang, der var homble haffuer, kaal haffuer, — eble haffuer, kirseber haffuer, oc anden god frucht som nyttig vaar, oc var det en megit ringe borgere som icke haffde aarligen aff sine fruchthaffuer en halff lest most oc en halff 1est kirseber dranch, til sin egen husis be- hoff at fortære, foruden huis deell som de solde fremmede vden husit, eller oc sende till sine gode venner paa landtZbøyden, oc vancked der altid det som got var-, oc var der noch udi alle husene, baade udi Hammers by oc paa landtZ bøigden.» Selv om meget af det, som staar i dette skrift er overdrevent og forstørret, saa turde man dog af skriftet kunne slutte, at der har været nogen frugtavl omkring bispesædet paa Hamar, og at de har forstaaet at pode frugttræer, og at de har perset æblemost og udnyttet kirsebærene til en most eller saft. Ramus siger i sin «Norrigis Beskrivelse af 1715§1, at den bedste humle kom fra Hedemarken.
