248 HEDEMARKENS AMT. “A. C. Smith ytrer om Tryssil i 1784: «Af Erter er ingen Avling at ha-abe i denne Egn. De tage altid en uoprejselig Skade af den i Julii Maaned indfaldende N attekulde. I min have udsaaer jeg vel lidet af de tidlige Sukker- Erter, men faar heller ikke mere end een a to Retter. Saasnart Nætterne tiltage i Længde og Kjølighed, seer man den henstaae uden videre Fremgang.» R0dfrugter. I 1758 vides poteter med vished at være dyrket i Mo i Telemarken og i Ullensvang i Hardanger. I Tryssil lærte man poteter allerførst at kjende i aaret 1777, og i almindelighed kaldte man dem jordæbler. A. C. Smith beretter i 1784 i sin beskrivelse af Tryssil: «En værdig Patriot i Christiania gjorde planten allerførst bekjendt i denne afsides Fjelddal, i det han af en udmærket A—ldelmodighed forærede Sognet 6 Tønder deraf til Udsæd. I Aaret 1779 behagede det det gunstige patriotiske Selskab der paa Stedet ej aleene at opsende til Sognet 16 Tønder Potetes, men lod og en Huusmand medfølge for at lære Folket denne Plantes fordeelagtigste Dyrkningsmaade. Allesteder vilde denne Væxt ikke lykkes I Lørdalen saa man kun noget af Græsset; men alt frøs bort tidlig om Høsten, og Frugten savnedes. Det samme skede og paa en endeel andre Steder; paa nogle Gaarde derimod lyk- kedes den ret vel, indtil 20 Fold og derover, besynderlig hos 0psidderne ved 0osen.» Efter Smith «indhøstede det gandske Sogn af denne Sæd imellem 8O til 9O Tønder, hvilket blev overhovedet 6 Fold, efterdi neppe de 15 Tønder bleve udsaaede, formedelst de mange, paa den lange og besværlige Vej fra Christiania herhid, forraadnede og forknuste Potetes.» Omkring begyndelsen af det nittende aarhundrede havde folket endnu ikke lært at sætte pris paa poteten. Den dyrkedes i de første aar paa nogle steder i ringe udstrækning og nærmest som havevækst. I trængselsaarene med krig og misvækst 1807—-l4, da kornet frøs og tilførselen var spærret, lærte det norske folk, hvad poteten er værd som kulturplante i vor landhusholdning, og omkring 18l4 havde man indseet betydningen af dyrkningen af poteten i det store. Det varede da ikke længe, før denne plante indtog en be- tydningsfuld stilling i øko11omien. I aarene 1815—25 vandt den stærk udbredelse over hele landet. Poteten kan med sikkerhed dyrkes næsten overalt her i amtet, hvor menneskene har taget fast ophold. Kun paa nogle af de høieste fjeldgaarde omkring Fæmunden heder det, at po- teten vanskelig bliver mode11.
