246 HE1)EMABKENs AMT. Bygget har efter det stigende krav til livet aftaget en del som brødkorn. Som kreaturfoder er det ikke for-delagtigt, og det er hovedsagelig dets anvendelse til teknisk brug, som brænderi- og bryggerimalt, der maa holde dyrkningen oppe. Det almindelige 6—radede byg er det hos os mest dyrkede byg, og det er denne sort, som har fundet sig bedst tilrette i vort klima. Det 6—radede byg kræver høi sommervarme og passer følgelig bedst under indlandsklima. Det hos os dyrkede 2—radede byg, viftebygget, har mange gode egenskaber. Det er mindre nøieregnende med jordsmon, haardført og modstandsdygtigt mod Sygdomme som rust. Ligeledes folder det godt og har nogenlunde stiv halm. Bygget er nøieregne11de med jordsmon. Den bedste byg.—jord er ler, kalk— og muldrig sandjord (blandet jordsmon) i god hævd og rig paa mineralske bestanddele. De 2—radede maltbygsorter vil gjerne have jorden mere lerholdig, men dog ikke nogen stiv lerjord. Det hos os dyrkede viftebyg stiller ikke saadanne for- dringer som andet 2—radet byg. En mangel ved vort 6—radede byg er det myge straa. Da dyrkningen af byg af de ovenfor nævnte grunde er af- taget, har man ønsket at avle et maltbyg, skikket for bryggerierne. Til bræn(1erierne har vort byg faaet nogen afsætning; men til bryggerierne, der bruger mest, anvendes saare lidet norsk byg. Bygget indeholder for lidet stivelse, og et høit indhold af stivelse er en fordring til maltbyg. Ved maltbyg spiller bruddets udseende en rolle: Byggets melethed undersøges ved at bide bygget over. Malt- bygget skal være ensartet hvidt og melet. Er det derimod glas- agtigt, mørkt graaligt i bruddet, regnes det for glasset, til bryg- ning utjenligt kom. Glassethed er en almindelig feil ved vort byg som maltbyg. Stivelsesindhold og melethed forlanges ved bedømmelsen af maltbyg, og vort byg staar her tilbage“i sammenligning med det udenlandske En af hovedaarsagerne til, at det er vanskeligt at skade maltbyg, er maaske den, at bryggerierne forlanger store mængder af ensartet byg, og det er vanskeligt at præstere paa Hedemarken, hvor jordbunden er meget forskjellig-, og hvor eiendommene er stærkt udstykkede. Rug dyrkes næsten udelukkende kun til husbehov. I begyndelsen af forrige aarhundrede fik rugen nogen udbre- delse i Hedemarken fogderi. I de øvrige dele af amtet var denne kornart lidet brugt og lidet kjendt. Braatebrænding med efterfølgende rugavl brugtes før og er antagelig indført hertillands af kvænerne.
