Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/256

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.lORI)BRUG. 245 Den sædvanlige avl pr. maal —for j’emaaret 188ó’—-189() og 1896—]9()O i hektoliter. l V W r I W Þ 1 å“ I d Ë I G 1 O — ɔ g 1; g W E æ S;, O O—B W Y E L I W l;:—„„ W s „ —† î se;;:s ni —;„i„;:—-— Hedemarken 1886—189O . . . “ — 3.1; 4.21 H så 27.211 Hedemarken l896—l900 . . . l 2.9a 3.o6 3.s( 17 45 25.41 Vinger og Odalen 1886—-1890 . l — 2.0—1 2.s-: —12 — 17.1a Vinger og Odalen 1896—-190O . —— 3cl0 3—I5 m so 17.u Solør 1886—1890 ...... P —— 2.u i 3.os l1 se 24.21 Solør 1896—190O —..... — 2.s4 3—Ol .0—: vi 24—21 Søndre Østerdalen 1886—1890 . — 3.ɔo:3.—:o ør 2.o1 24.1s Søndre Østerdalen 1896—1900 C. — 3.—u 3.s:1 ei 0l 2ö.ɔs Nordre Østerdalen 1886—1890 . — 3.os — — — 22.så Nordre Østerdalen 1896—19OO W — 2.es 3.os 40 so 2—tas Amtet 1886—189O ...... — 2.9s 3.—sa 43 —is 23.—Jo Amtet l896—l900. . . . .l — 2.9s 3.o-: ro —nu 24.—:s c KOI’I1. Af kornsorterne dyrkes i Hedemarkens amt mest ham-e kun i det nordligste og høiest liggende fogderi Østerdalen bliver byg hovedsæd, eftersom bygget modnes 2 til 3 uger hurtigere end havren, og denne kan paa de høieste gaarde derfor ikke dyrkes uden som grønfoder, skjønt det er den nøisomste kornart med hensyn til jord. Uagtet prisen ogsaa paa havre har holdt sig lav, saa er den dog i regelen let afsættelig, da der stadig fra skog- distrikterne er efterspørgsel efter hav-re som hestefoder under tømmerkjørse1en. Østerdalen er fremdeles det vigtigste marked for oversknddet af Hedemarkens korn. Kun enkelte aar gaar en del af hav1—en til Kristiania, ligesom en del finder afsætning i de svenske grændsebygder. Skjønt hiavre dyrkes.almindeligst, og skjønt havredyrkningen er gaaet frem paa byggets bekostning, er det ikke sikker-t, at det lønner sig bedre at dyrke hav-re end byg. Bygdyrkningen lønner sig maaske bedre end havredyrkning paa en del af Hedemarkens ka1krige jord. Det hænder, at man avler 50 pct. større vægt- ndbytte af byg end af havre. Inden landets kornavl indtog bygget tidligere den mest frem- skudte plads; i den sidste tid, eftersom det har aftaget en del som brødkorn, har det veget pladsen for havren endog paa steder, hvor jorden egner sig bedst for bygdyrkning. I fje1ddalene passer bygget saa godt, at det her ikke har ladet sig fortrænge. Lige- ledes har dets anvendelse i brænderierne holdt dyrkningen oppe i enkelte andre distrikter.