Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/248

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

JoBnBRUG. 237 «Naar man kun ser ku og kalv af Sneflekker i lien, da kan man begynde at saa.» I de øvrige bygder af Østerdalen, som i Tønset, begynder vaaronnen først den sidste halvdel af mai og ligesaa i Sollien, og fra Kvikne heder det, at vaaronnen begynder, saasnart sneen er borte fra de jorder, som skal gjødsles. I Hedemarksbygderne begynder slaatonnen som regel i de første dage af juli og kun undtagelsesvis tidligere. I Odalen begynder de noget senere ud i juli, og i Vinger og Eidskogen begynder de ogsaa at slaa ud i juli og fortsætter i august. Ligesaa pleier de i alle Solørbygderne at begynde at slaa midt i juli og fortsætter til ud i august. I de nedre bygder af Øster- dalen begynder de ogsaa at slaa i midten af juli, og i Tryssil fortsætter de til september. I Ytre Rendalen, Sollien og Kvikne begynder de at slaa i slutningen af juli og der, ligesom i Tønset, slaar de det meste i august. Den sædvanlige tid for —S’klM’())lIl(?7l er slutningen af august og begyndelsen af september i Hedemarksbygderne, undtagelsesvis i tørre somre noget tidligere. Ogsaai Odalen skjæres kornet sidst i august, men mest i september, og i Vinger ligesaa i september. Den normale tid for skuronnen i Solør og hele Østerdalen opover, paa de steder, hvor der dyrkes korn, er den første halvdel af sep- tember, men det hænder ogsaa, at der skjæres i slutningen af august. Udbytte af jO1’db1’llgetc De opgaver vedkommende jord- bruget, som er indsamlede under tællingen i 1900, er endnu ikke fuldstændig statistisk bearbeidede, saa at de nedenfor anstillede sammen1igninger mellem jordbruget i 1890 og 190O maaske vil undergaa nogen forandring, uden at disse dog antages at være væsentlige eller saavidt store, at de ligger udenfor grændserne af den nøiagtighed, som deslige statistiske undersøgelser overho- vedet kan gjøre fordring paa. Kjender man mængden af udsæd, og hvor tæt der saaes, saa kan det areal, som optages af agerbruget, beregnes. Her hid- sættes udsæden i 1890 og udsæden i 1900 (se pag. 238). Det vil sees, at udsæden af rug, byg og erter, men især af blan(lkorn er aftaget i amtet, medens samtidig udsæden af havre er betydelig øget. Af de enkelte fogderier er det især Hedemar- ken fogderi, som viser øget udsæd af havre, medens udsæden af blandkorn her er aftaget paafaldende stærkt. I samtlige fogde- rier er mængden af den samlede kornsæd aftaget Udsæden af poteter er tiltaget i Hedemarken fogderi, medens den er åftaget i de andre fogderier. Betydelig tiltaget er udsæden af græsfrø, og det areal, som optages af andre rodfrugter end poteter er steget. .