Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/224

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.1on1)BBUG. 213 som kan gjøres af 1andet, og saa kommer hertil høiden over havet, der har indflydelse paa veirliget og temperaturen og der- ved paa plantevæksten. I korthed kan det siges, at gneis— og granitlandet er skog- land, og det samme kan siges om de bergarter, som har saa stor udbredelse i Østerdalen og er sammenfattede under betegnelsen sparagmitformationen. .Derimod giver lerskiferne og kalkstenene, der har stor ud- bredelse over de lavere liggende dele af Hedemarken, godt land for ager og eng, medens den nordligste del af Østerdalen har forskjellige lerglimmerskifere og andre halvt krystallinske skifere i det faste fjeld, hvilke giver gode havnegange og beiter, men da de ligger høit, er disse egne ikke skikket for agerbrug. Det kan da siges, at Hedemarken med de siluriske lag er ager-land og eng, Solør med sine gneiser og graniter og sine løse afleininger er skogland, sparagmitformationen i Søndre Østerdalen og søndre del af Nordre Østen alen er ogsaa skogland, hvor høiden over havet ikke er for stor, medens Kvikne med dele af Lille- Elvedalen, Tønset og Tolgen med sine lerglimmerskifere og sin høide over havet er mest henvist til fædriften. Hedemarkens frugtbare land med lerskifere og kalkstene til underlag er naturligvis ogsaa god skogbund, men da det er særlig skikket for agerbrug, har skogen her maattet vige. Store dele af amtet er dækket af løse afleininger, der giver undergrund af forskjellig beskaffenhed. Det er dels aur— og sand- moer, som er særlig skikket for furuskog, dels lerholdig sand og aur med store stene, der nok kan dyrkes, men hvor rydningen bliver kostbar. Sv-ære myrer ligger rundt omkring i amtet og er tildels dyrkbare. Hvad der giver Hedema-rkens jord dens frugtbarhed, er de bergarter, hvorpaa den hviler, og hvis forvitring har bidraget det væsentligste til jordsmonnets dannelse. Vistnok er der ogsaa paa det frugtbare lave land paa Hedemarken løse afleininger, der giver god jord, men undergrunden bestaar ikke som paa Romerike, i Smaalenene og i Jarlsberg af store lerfelter, men stene fra Hede- markens undergrund har for en væsentlig del bidraget til jords- monnet. — De saakaldte siluriske la-g; som danner undergrunden paa det lave land i Hedemarken, forekommer i alle herreder i Hede- marken .fogderi, i Romedal, Løiten, Stange, Vang-, Furnes, Nes og Ringsaker, dog ikke saaledes, at de danner hele undergrunden af de enkelte herreders areal. Der er store dele af Hedemarken fogderi, saaledes den syd- lige del af Stange og det faste land i bygdealmenningerne og aas-