212 I—lEDEMARKENS AmT. bred, stod urokkelig og dannede som en fast mur under hele isdammens løb. Paa elvens estside, der er ganske brat og høi, kastedes paa samme maade op en ca. l0 m. bred væg af isblokke, som be- grændsede løbet. Paa grund af den stærke snesmeltning havde elven meget vand, og isdammen gik derfor med voldsom fart. I dens første del var isen i svære flag, 30 a 4O m. paa hver kant og op til I m. tyk; disse flag gik midt i løbet; udimod siderne var den mere istykkerslaaet, væltede og skurede voldsomt mod de faste si(ievægge. G Isdammen indeholdt betydelige tømmermasser, men disse laa for det meste overende, blev tildels kastet frem og tilbage-, og en og anden stok kunde staa i isen 4—5 m. over denne. Det hænder, at isdammen gaar med liden vandmasse, og da bryder den meget værre, den standser og gaar, standser og gaar. g Med usædvanlig tyk is og lidet vand vil faren for, at dam- men kunde sætte sig fast i løbet. omtrent ved Atnosen, være meget stor. Den egentlige isdam af stor is antages at have været mellem 4 a 5 km. lang; heraf bestod omtrent de første 2 km. af store flag, resten var mere opblokket. Det tog ca. Vi time for den at passere ved Atnosen. Efter-paa kom en masse is, snesørpe og tømmer; løbet var først rent 3 a 4 timer efter. Vandet var da igjen faldt ned, og den gjenliggende isvæg var ca. 3 m. høi. Atna havde endnu ikke gaaet med isgang; dens munding i Glommen var belagt med tyk is. Iordbruget. J01’dSm0I1. Allerede ovenfor, hvor amtets geologi blev om- talt, er berørt den virkning, som bergarterne har paa under- grundens og jordsmonnets beskaffenhed. Endel bergarter giver grund tjenlig for skog, andre giver godt agerland, paa andre bergarter er beiterne gode. Bergarternes egenskaber eller den grjot, som er i fjeldet, har den største indflydelse paa den brug,
