vAsDHAG. 195 Rasensjo (1.3 km. lang, 0.47 km.2) og )’tr(1 Rasensjø (1.5 km. lang, ca. O.20 km.2). Sjøerne ligger 243 m. o. h. Øvre Rasensjø op- tager ](L’(’)’72b(Ekk8I2 fra tjernene paa høidepartiet ved Galgumsæter. Ylre Rasen.S;jø optager: Gaukaa(w, fra Ga“kil.S;jøen (O.11 km.2.og 4O() m. o. h.) paa grændsen af Stange og R—omedal, løber ca. l-1 km. i sydøs“tlig ret- ning, indtil den falder i Ytre Rasensjø. Damme er: . Gaukilsjødammen, Storfløitdammen, Eltondammen og Bjørn- staddammen. Aaen er flødba“r fra Storfløitdammen. JI(I?)’kPSf8(Z8“)’ er: Sto1—fløiten og Stangevælten. Der er foretaget betydelige arbeider, og efter disse er vas- draget sikkert til 1ste aars udkomme. Længden af Faldaam ind- til udløbet af Ytre Rasensjø er 15.Ö km. Den er flødbar fra Maalvasvælten, et stykke nedenfor Maalvasdammen, vasdragets øverste dam. Længere nede er en dam, Fløitdammen, ligesaa er dam for Fjæstadtjernet. .?l1(erkesteder er: Maalvasvælten, Busvoldbroen, Fløitdamsvælten, Sleipfosvælten og Gørtjernsvælten. Vasdraget maa efter de udførte arbeider i den senere tid betragtes som sikkert Fra Yt1—e Rasen.sjøs sydende strømmer vasdraget under navn af Rasenaaen— eller Haugsaaen ret sydover og danner ]ïUíff-S’k.]“(8I’—SjøFYl‘ eller Sætersjøen (O.28 km.‘’Z og 241 m. o. h.). Nedenfor denne sjø kaldes elven 1S‘tygaaen et kort stykke nedover til Aggaakjæften, saa igjen Haugsaaen; den gaar sydlig mellem flade, tildels dyrkede bredder ud i Rasensjøen, efterat den lidt ovenfor har op- taget Ti-øjtenaam. Haugsaaen har tidligere været meget vanskelig for flødningen, men er nu i god stand. ’ Damme er: Mathisdammen for Ytre Rasensjø og Stygaadammen for Kvit- skjærsjøen. JIærke.s“te(ler er: Aakroken, Mjøvatnvæ1ten, Ringen, Sætersjøe11, Stygaavælten, Askholmen, Langfløiten og Haugssagen. 0 Trøþflenaa kommer under navn af Berg.sjøelc;en fra G?’(tIl-2]“ø(’)l (417 m. o. h.), hvorfra den løber sydøstlig og danner Bergsjøen (1.1 km.2 stor og 353 m. o. h.) i Stange almenning. Herfra gaar den videre og optager straks nordenfor grændSen af Odalen den nordenfra kommende Lalumaa, som dannes af to bække paa vestsiden af Knukhøgda (621 m. o. h.), hvilke løber sammen
