O 188 HEDE)iARKENS .m1T. åI(I’I’kt3.S’ft’fY(’f er: Skasenden, Skasbergvælten, Storhaugvælten, Meldalsvælten, Ulviken, StaIdviken, Mærratjernet og Finvælten, Breisletten, Kak- nesvælten og desuden ved de nævnte sjøer og tjern. Vasdraget fører en betydelig mængde tømmer og er sikkert til første aars udkomme, omendSkjønt tø1nmeret i regelen først kommer ud i Glom1nen henved St. Hans. .4gna(1m (23 5 km. langl har et l09 km.* stort 1]G(l8lagSdÍ— strikt, udspringer paa sydsiden af Kirke1nofjeld (549 m. o. h) i Hof og gaar sydøstlig. Den gjennemstrømmer flere smaavande, som .—i(jN(l(l()“t’I’7l (434 m. o. h.l, .8“f()::flmt11. Eng&Þr.s(PfPr(jer“ og Lang- flm“fa, alle i Grue, og optager de flødbare bielve S(1lt(jernb(ek og Gjeitaaen. Agnaaen falder i Glon1men ved Aarnes i Brandval, 2.5 km. nedenfor Norsfos. Elve11 er indtil l0 m. bred og kan i regelen vades ovenfor gaarden Breen. Den har svag Strøm og sandbund. I Agnaaen flødes paa ca. l7 km.s længde, fra Stor-fløita. Elven gaar gjennem flere opdæmmede strækninger og x(fløiter», af hvilke Neskvernfløita er den største. Daỳmme er der ved Enger- sæteren for Storfløita, ved Opa.akersæteren for l.angfløita, for Neskvernfløita samt ved Breen (Øvre og Nedre Breendam); des- uden findes dam for Holmsjøen (455 m. o. h.), hvorfra en l.5 km. lang bæk strømmer ud i Agnaaen, og lidt ovenfor Enger- sætertjern. Tømmermængden i elven er betydelig og udkommet sikkert .lI1m“k(—.9teder er: Storfløita, 0ppaakerfløita (Langfløita“), Skarasæterveien, Lind- (lalen, Rudsvælten, Neskvernfløita, Øvre og Nedre Breendam. Af Agnaaens førnævnte flødbare Vasdrag kommer: Sall(j(—rnb(Bkl“—en gli km. lang) fra sydheldingen at Mikkelsberget (k57O m. o. h.), gjeune1nstrømmer Salttjernet paa græn(lsen mellem Grue og Nordre Odalen og løber sydøstlig ud i Agnaaen, lidt nedenfor Opaaker sæter. Den optager ved øverste mærke-sted, I’rinsdal. Spra):gb(Pkk(—n (6 km. langl, hvori der er en dam. I Salttjernbækken er to damme, Salttjerndammen og Rund- bergdammen. G—j“Pff(I(l(’ll (6.5 km. lang), fra Hals?jø(‘n (0.20 km.’ stor og 364 m. o. h.), løber østover til G—j“(’ff(j(*l’)I (215 m. O. h.), optager søn- denfra .lIjøg.s;j11b(Bkkm (5 km. lang) fra .l(jøg.s;j“ (472 m. o. h.’i og falder ud i Agnaaen lidt nedenfor Neskvernfløita. Bækken oven- for Gjeittjern kaldes almindelig Balsjøbækken. Elven falder ud i Agnaaen en god kilometer nedenfor Gjeittjern. Fra Balsjøen til Gjeittjern —— ca. 5 km. — og fra dette til Bingsfløiten flødes i render. Den øverste rende tilhører en privat- mand, den nederste tømmereierne i fællesskab.
