Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/198

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. I87 over til Steinreien. Aaen er flødbar, og udkommet har i de senere aar været sikl(ert. Dam er der for Hvebergsjøen. MærkestPdeV“ er Hvebergsjøen og Bubergs1aatten. F)el(Møaaen (7 km. lang) kommer fra þZjelds;j() (0.92 km. stor og 342 m. o. h.) og gaar nordlig, til den falder ud i Steinreiens østligste ende, lige i syd for Skasaaens udløb i samme. I Fjeld- sjøaaen flødes ikke. Fra Stei11reicn gaar et ca. 3O0 m. langt elveløb med to fos- se-fald til Burei1m (2.76 km.2), for hvilken der ogsaa er dam. Paa Bureiens østside falder ud en bæk fra Humsjøen, for hvilken der er en dam, og hvorfra gjennem en ca. 2.5 km. lang rende aarlig flødes endel tømmer til Bureien. Herfra gaar vasdraget vestover, først med stærkt fa1d, siden lidt roligere, gjennem .4afloen, hvor der er dam; derpaa danner det en fortløbende fos forbi H‘Zfbss og ned til Mjølm1rud. Elven„ som nu er kommen ind i beboede strøg, danner her to store fald i et trangt fjeldskar, men flyder saa et kort stykke rolig til gaarden Kamphaug; her danner den Kamphaugfossen„ hvor der er en dam. Videre flyder den med nogle ubctydelige stryk til Aabogen, hvorpaa den i næsten ret Vinkel bøier uordover, danner ved Hokaasen bro et lidet fald og flyder saa med svag strøm ud i sjøen Nuguren-. I)e11ne har hovedretning fra nordvest til sydøst-, km.s længde. er 4.5 km.2 stor, og ligger saa lavt, at Glommens vand under flom trænger ind i sjøen gjennem dens almindelige afløb .Vor(—t. Sjøens bredder, der især paa østsiden er temmelig høie, er vel opdyrkede. Den optager en 4.Ö km. lang bæk fra ])amO“ern (O.2 km.?), som driver nogle mølle— og sagbrug. Fra Nugurens nordende gaar den 1.5 km. lange .Nagm-elv —- almindelig kaldet Noret — som en dyb og svag strøm, først nord- østover og siden vestover, ud i Glommen ved Norgaardene. Skasaaen flyder indtil ca. 3 km. nedenfor Bureien gjennem vildt og skogbevokset land med en bredde af 8 a 1O m. og kan vades paa nogle steder ovenfor Garsjøen. Af dens mange fossefald mærkes Øvre og Nedre Hofoss, til- sammen l7.7 m. høie, Mjølnerudfaldet, 1O m., og Kamphaugfaldet, G m. høit. Ved disse fald er nogle mø]1e— og sagbrug. Tømmeret flødes i hommer over sjøerne, ellers løst. Flødningen besørgedes før af tømmerdirektionen, nu flødes derimod for tømmerleverandørernes regning. Der er altid tilstrækkeligt flødningsvand. Damme findes for Skasm, Gravs;jøm, Stein-r(“ien, Bareien og Aajt1)en. Til Skasdammen og Bureisdammen betaIes tilsammen 62.5 øre pr. tylvt tømmer. Over Noret er en lændse for at hindre Glommens tømmer i at gaa ind i Nuguren.