VASDRAG. 181 Tømmørmængden er ubetydelig. C .l1ærkPsted(Þrn(Z er: Aluntjern, Bringsfossen, Sandbækken, Kroken og Jordet.] Valbgfossm har 5.7 m.s fald paa 20O m.s længde og var før hinderlig for flødningen, idet elveløbet var for bredt, hvorfor det er blevet indsnævret ved tre lange skaadamme. Tømmeret gaar nu ganske uhindret. Fra Valbyfossen til Kjelaasdammen, en Strækning paa ca. l3 km., har Flisa mindre stærk Strøm, men elven er bred og har tildels holmer, evjer og kiler. En del lændser anvendes; des- uagtet lægger meget tømmer sig op paa dette stykke Helt til Nyoset dæ1nmes elven op af Kjelaasdammen. Paa denne Stræk- ning optager Flisa, Syrma og Nya. “ .S’yrma er 11 km. lang og kommer fra Syrm.S;jø(m (O.3 km.“Ỳ) i Hof gaar i nordlig retning under navn af Øvre Syrma, danner Velte- (j(—rnet, som optager Hu-S—abækken, nedenfor tje1—net kaldes den Ytre Syrma, bøier i nordvest og forener sig med Flisa. Paa hele sit løb danner elven grændSen mellem AasneS og Hof. Syrma er flødbar, men ikke dens ti11øb Husubækken. I Syrma flødes fra Syrmkoien, ca. 2.5 km. nedenfor Syrm-2jøm. Tømmeret ovenfor og nedenfor VP“6fft3l’R flødes hver for Sig. Damme findes for Syrmsjøen, ved Syrmkoien og for Velte- tjernet. Tømmermængden, især til Ytre Syrma, er betydelig og udkommet sikkert, naar dammene er istand. I[usubækken kommer fra KnernOe“rnef, for hvilket findes 2 damme, nemlig en for at dæmme vandet fra Rotna, som gaar til Sverige, og en for at «slippe» det til HuSubækken. Flødning har været forsøgt i denne bæk, men der er høie sandmæler, der ved ras fyldte aafaret, adskilligt tømmer nedfy1(ltes og sand førtes ned i Veltetjernet, som for en stor del er gjenfyldt. Nya (1O km. lang) flyder først mod sydøst, danner de 2 smaa S:;(x-rfaas“§j(Þrn, derefter mod nordøst til Haraldsaasdammen, bøier her mod sydøst og optager Svartbækken. Nya falder i Flisa paa dens nordre bred, ved Nyen. Nya er flø(lbar fra Haraldsaasdammen. Aaen har overalt stærk strøm; gjennem Bra(f()ssen er det ofte vanskeligt at faa tømmeret frem. Foruden Haraldsaasdammen er der Buraasdammen; faldet Sagj’ossen, der tidligere har været meget hin(lerligt, er nu op- renset. Flødningen drives i to afdelinger. Tømmerleverancen er ikke ubetydelig. Det aarlige tømmer- kvantum i Nya udgjorde saaledes gjennemsnitlig 140O tylvter for femaaret 1886—-189O. JI(B7’kP—S’t6dPT’7lB er:
