Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/185

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

174 HE1)E1æ1Am(1—:Ns;m1T. E12gergsb(ekkcɔ“ gaar fra Kjølbjerget med jevn, rask strøm paa det ca. 3 km. lange stykke, der kan flødes, hvorpaa den ved Braatedammen falderi Halaaen. I bækken er 2 damme. Flad- ningen regnes for sikker. Bar-sjøbækkm ligger paa svensk grund. Den kommer fra Bar.S;jøen, hvor flødningen begynder-, og falder efter et 8 km. langt løb ved Barsjøbækdammen ud i Øvre Halaaen. I denne bæk er 3 damme, flødningen regnes for sikker. M(erk(—steder er: Knapsagen, Øvre dam, Myrbruddet og Ytre dam. Hal.gjøen (298.2 m. o. h. og 4.38 km.2) er (i km. lang og paa det bredeste l.3 km. Dens bredder er bergige og skogbevoksede. Man-k(1stedeme til sjøen og Øvre Halaaen er: Kalbyvælten, BarSjøbækoset, Barsjøbækosdam, Sommerfloen, Somn1erfossen, TorkildsfoSsen, Karstad, Hakaskaftet, J ohannesvigen, Vilbyfossen, Øvre og Ytre Enge11e. Halsjøen optager ogsaa SU(l4l’Zb(Bkkt’7l (10 km. 1ang), der fra Smalbjerget flyder først nordlig, derpaa østlig, saa sydøstlig og falder ud i Halsjøens nordligste ende. Den er flødbar fra Svart- bækdammen og har en fos, Bratfossen, hvor tøm1neret let beska- diges. Fra Ha.lsjøens sydende gaar Halaaen, under navn af Ytre Halaaen, ca. 1.5 km. ret i syd og falder ud i Flisa paa grændsen af Aasnes. Den forlader Halsjøen gjennem I—Ial.S:jødammen og danner her et fald, Halku(Þrn.9t-up(m eller HGZSj(2fO—G (ca. 85 m. lang og 9 m. høi), der før var til hinder for flødningen, da tømmeret let brækkedes i faldet eller satte sig fast. W ‘ Mærkeste(l i Ytre Halaaen er: Damrønningen. I dette vasdrag fremflødedes i femaaret 1886—9O i gjennem- snit 5240 ty1vter tømmer aarlig-. Af nedslagsdistriktet falder 121.15 km.2i Norge.] . Fra Halaaen gaar vasdraget, der herfra kaldes lS’toÞiy‘iisa, ind i Aasnes; den strømmer først sydover-, gjør mange bøininger mellem lave, udyrkbare og skogbevokse(le bredder indtil Valbyvælten og optager underveis fra vest Lindaaen og Kynna og fra øst Krokaae11, Vermundsaaen og Alunbækken. Fra Valbyvælten gaar den nordvestover indtil Flisskansen og optager Syrma fra syd, Nya fra nord, gaar derefter i sydvestlig retning og danner fra gaarden Nordre FIoberg grændsen mod Hof, indtil den falder i Glommen. Flisa er 30—-6O m. bred og strømmer i regelen mellem lave og udyrkede bredder med meget bugtet løb. Den gaar dels med svag strø1n, dels flyder den stridt og danner flere fossefald, især i den nedre del af sit løb. “ Flisa kan ikke vades paa noget sted i flomtiden; udenfor