Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

vAsnHAG. 155 en nyere 2 km. længere nede. Flødningen foregaar i 2 fordelin- ger, den nederste begynder ved den gamle dam. Fra Fugoset til Kvernnesbroen er Mistras bredder sønderrevne fjeldvægge, og elven er tilgjængelig kun paa enkelte steder. Paa denne Strækning er endel vælter, hvor tømmeret almindelig beskadiges ved udru1lingen. Saaledes: Misterløben, øverst paa søndre side, Bækkedalen, nedenfor paa nordsiden, Skalbækløben, paa sydsiden, og Bergmyrløben, ligeoverfor paa nordsiden. I Mistra er flødningen sikker. Flødbare bielve til Mistra er: Grøna, 10 km. 1ang, er flødbar ca. 7 km., og siden der kom dan1 ved G—røndale1i tæt ovenfor det øverste mærkested, temmelig sikker. Omkring elven er fladt. I en bielv til Grøna, Nøklaabæk, der falder ud i Grøna nedenfor Grøndalssæteren, kan nu flødes sikkert l.5 km., efterat nogle oprensninger er foretaget og en dam opført. Nordre Rena kommer søndenfra, fra Skalbergef, er 14 km. lang, falder i Mistra ca. 11 km. ovenfor udløbet, flødes i omtrent 7 km. og er temmelig sikker, siden en dam opførtes. Fuga kommer fra den saakaldte Stormyr, flyder sydover gjen- nem Fug.Sjøen og er 17 km. lang. Der har været flødet et kort stykke i denne elv, men den er uren. Homa udspringer mellem Kverningshøgda og Graahøgda, løber sydøstlig ud i Mistra og flødes i ca. 3 km.s længde. Stor-sjøen i Ytre Rendalen er en af Glommens betydeligste sjøer, 5l.23 km.2 stor, indtil 36 km. lang, bredden er fra 0.3 op til km. Den ligger 257 m. o. h., med hovedretning fra nord til syd, indesluttet af fjeldskraaninger, der paa de fleste steder falder steilt af helt ned mod bredderne, som for største delen er skogbevoksede. Af fisk er der: sik, ørret, abbor, gjedde, harr, mort og lake. Især er sjøen bekjendt for sikfisket. Dens største dybde er 3OO m. Før jernbanen byggedes langs Glommen var der dampskibs- fart paa Stor-sjøen. Over Storsjøen flødes i bomme, og da sjøen er dyb, kan ikke trosse og vindspil benyttes, men bommene driver for vinden. Til hjælp er den saakaldte «raak» eller en strømning, som gaar rundt sjøen. «Raaken» bringer tømmeret frem selv i stille veir, naar man passer paa at holde bommene paa den side, hvor strømmen er sydgaaende. Storsjøen har kun et større bivasdrag, nemlig: Flena, som kommer fra en egn østenfor Lille Byringen og løber nordvestlig, indtil den ved pladsen Flenøien falder i Stor-