vAS1)RAG. 137 ved smale sund er delt i tre dele, og Røb(ekken (6.5 km. 1angl, som kommer fra Røsjøen (0.83 km.2 og 863 m. o. h.). Fra Hyllingen strømmer Hydda vestover, gjennem ]iydhaa(—)2 ud i Øvre Glommen noget søndenfor Torsvo1d (73O m. o. h.). Hydda har mange fosser og stryk. Dens nedslagsdistrikt udgjør 158 km.2.] . Øvre Glommen strømmer jevnt fra Rien og nedover til gaar- den Torsvold. Herfra gaar elven stil1e, saa at den kan roes 5 km. op fra Aursunden. Efter aamotet med Hydda gaar Glommen sydvestlig ud i Brekkej)or(Ien, en arm af .4m“sun(len. Vasdragets nedslagsdistrikt indtil Aursun.den udgjør 356 km.2 og omfatter dele af herrederne Selbu, Holtaalen og Røros. Øvresjøen og Rien regnes for gode fiskevande for ørret og røyr. Aursundens hovedretning er fra øst mod vest; dens østlige del er delt i en nordlig arm, Brekk(gf)“ord(1n, og en sydligere, noget længere arm, der nederst benævnes Botmån. Aursunden er den største indsjø i G1ommens øvre løb, idet den er 24.8 km. lang, indtil 2.2 km. bred og 44.4 km.2 stor. Den ligger 696 m. o. h. Den er i det hele taget meget grund. Brekkejjm“den er saa grund i de inderste 3 km., at der kun kan roes efter elveløbet. Dybden er 22 m. ret ud for Kokvoldgaardene, midtfjords mellem Tamneset og Evavoldene er kun en dybde af 7 m., den største dybde, 36 m., er i sjøens bredeste de1. Aursunden pleier at fryse til tidlig om høsten, og isen gaar sent op igjen. Sædvanlig lægger isen sig omtrent 2Ode november, og is1øsningen pleier at foregaa i begyndelsen af juni. I l867 kjørtes isen paa Aursunden den 23de juni, i 1899 gik sjøen ikke op før over midten af juni. [Foruden Glommen falder i Aursunden: Borga kommer fra Sverige og gaar under navn af Øvre Bør-ga„ 8 km. mod nordvest til sjøen Bolagen (2.55 km.2 og 804 m. o. h.), fortsætter nordvestlig og deler sig i to arme; den ene arm, Koisla, gaar nordover til Vaala, en bielv, som optages i Borga 2.5 km. nedenfor Bolagen. Vaala kommer fra (17—r-zm.sjøen (O.77 km.? og 880 m. o. h.) og har tilløb fra D(lU(lZØø(?72— (0.77 km.2 og 887 m. o. h.) og flere andre fjeldvande. I elven er en ca. 2O m. høi fos Ryfbssm. Mel1emrigsveien til Funäsdalen i Sverige følger Vaalas vasdrag. Borga— gaar fra Bolagen med stærk strøm, 2.5 km. nedenfor Bolagen er en mindre fos, Borgejbss(m. Vasdraget løl)er forbi Brekken kapel og falder ud i den inderste del af Brekkefjorden. Af nedslagsdistriktet er 107 km.2 i Norge og omtrent 2O km.2 i Sverige. Fra fjeldet nord for sjøen kommer flere bække og mindre
