Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/125

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

114 HEDEMARKENS AMT. anden fra begge sider, adskilte af bredere basiner, i det hele med meget jevn bund. Dybden mellem spidserne af odderne er gjennemgaaende betydeligere og bunden mere ujevn. Mellem Dalsvikodden og Kongsodden er dybden ca. 25 m. Ud for Kongsodden er 29.5 m., bunden falder saa til en dybde af 48 m. og stiger igjen til 28 m.; mellem Sorkodden og Furuodden er 56 m. Derpaa aftager dybden til 22 m. Mellem Svartodden og den sydligste af Litlebuodderne er 44 m.s dybde omtrent midt i sjøen. Naar Nordre Rausandodde er en dybde af 67 m. midt i sjøen. — Maximumsdybden for hele sjøen er 13O m. mellem Store Græs- neset og det ligeoverfor liggende Nordre Bjørnebjerg. Saa stiger bunden igjen. Den store udvidelse vest for Sollern er i det hele grund med store øer og tildels mindre holmer. Øst for Sollern og nordover er dybden ]O5 m. Mellem Tjernodden i øst og Hestholmen og Korneset paa Vestsiden er meget grundt. I den nordre del af Fæmunden veksler vistnok dybere og grunder-e strækninger, men ikke saa ofte som i sjøens sydlige del. Nordover forbi Jonasvold er dybden 65 m., lidt længer mod nord 3O m., ud for Fæmunds hytte er 52 m. og ved Røvold- bækken 73 m. Ret i vest for udløbet af Røa er den nordlige halvdels største dybde paa 84 m.; hvor sjøen begynder at dele sig er en dybde af 33 m. I den østre arm, Nordvik(—r:, er tildels ringe dybde paa 5—9 m. Den vestre arm, Sande-1)ikPH, er ogsaa grund, men noget dybere. Vandstand.s-jbrandrWinger i Fæmunden. Fæmundens areal, 204 km.2, er— stort i forhold til nedslagsdistriktet; sjøens vand- stand er derfor meget konstant. Selv under de største flomme stiger vandet kun 0.8 m. over laveste vandstand; den kunde saa- ledes blive et udmærket vandreservoir for regulering af Tryssilelven. I l762 byggede Røros kobberværk en dam for Fæmunden: det siges, at sjøen skal have været opdæmmet til 4 m. Værket foretog denne opdæmning, forat— vandet skulde gaa gjennem nogle grave ved nordenden til Glommens vasdrag, saa at man kunde fløde tømmer den vei til Glommen; dernæst var planen den at bygge en smeltehyt-te ved fossen, hvor elven rinder ud af sjøen. og bruge dammen som en slags indtagsdam. Svenskerne klagede over dette arbeide, idet de mente, at elven kunde bryde gjennem dammen og a11rette ødelæggelser. og efter temmelig vidtløftige diplomatiske forhandlinger blev værket tilpligtet at rive damn1en. Værket indskrænkede sig til delvis at rive (lammen, men lod en del af stenfyldningerne paa begge sider af elven staa, og disse levninger