Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/310

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

KlSTRAND I—IERRED. 297 Jordsmonnet— er ogsaa her mest sandjord blandet med ler og muld. Den er tildels tør og skarp, men egner sig de fleste steder til (lyrkning. Nede ved elvens udløb bor en hel del opsiddere, der er den mest velstaaende del af Kistrands befolkning 0ppe i dalen er plads for et dobbelt saa stort antal beboere. Inden de distrikter i Kistrand herred, hvor Salg af statsjord har været forbudt, skal tilsammen være ca. 21.5 km.9 nogenlunde dyrkbart land. . I Stabburselvens dalføre ca. l km.2 — Lakselvens do. » 1O.5 » — Børselvens do.:) 10.0 » Skog. I Kistrand herred vokser furu, birk, asp, rogn, heg, or, ribs og ener. Furuskogen er ikke synderlig væksterlig i Kistrand l1erred; birken derimod vokser godt og er paa sine steder frodig. Andre træer er ikke skogdannende, men Or og pilarterne kan paa sine steder vokse over sammenhængende strækninger. Furuen vokser ud til Bør-selven og enkelte træer et godt stykke nordenfor. Vildribsen modnes endnu i Børselven, og heg og rogn kan bære moden frugt opefter Lakselvdalen. Paa begge sider af den indre del af Porsangerfjorden er meget god skog, som, naar den behandles godt, i en lang fremtid vil kunne afgive tilstrækkeligt brænde for herredet; mange steder, især paa vestsiden, er der vakker skog, som dog vanskelig kan fredes for risbrydning, da ris er en væsentlig del af kreatur- føden om vinteren. Birken vokser, som nævnt, frodig. Lakselvdalens birke er næsten saa høie som smaa birke i det sydlige Norge. Længere ude i fjorden er de kun tre, fire alen høie med krogede, vredne stammer, indtil de ude ved havet ophører al(leles. Furuskog er der opefter Lakselven, Brænnelven og Sta-bburs- elven; skogen ved Børselven er udhuggen I LakseIvdalen er der furuskog af frodig vækst i alle aldere i den øverste del af dalen. I den nederste, mod sjøen liggende del er der frodig birkeskog. Ved Lakselven og Stabbursnes er furuskog nok til egnens eget forbrug. Ved LakseIvens nedre del har furuen korte, vredne, tykke stammer; længere op bliver der stor furuskog Hist og her er store, gamle træer. I Østbotn og langs Brænnelven er der gammel furuskog uden reproduktion.