Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/186

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

LOPPEN OG ØKSFJORD HERRED. l73 Fædriften er ikke af stor betydning i Loppen og Øks- fjord herred; man har tildels til husets behov af melk, smør og kjød. Smør kjernes dog i almindelighed ikke, idet man kjøber margarinsmør. Enslags daarlig hvidost lages. I Loppen og Øksfjord heri-eds vestre del er fjeldbeiterne ikke daarligere og sparsommere end andetsteds i Vestfinmarken. Hjemmehavnene er i det hele tilstrækkelige I vaarknipen og i trange foder-aar bruges surrogater. Her er ingen egentlige fjeldslaatter; kun er der endel lier op fra sjøen paa øerne Loppen, Kalven, Silden og SUernøen. Der er mange steder godt græs, men der er meget af dette, som ikke slaaes. Der sælges lidt hornkvæg og noget uld. Engene er ryddet, men egentlig ikke opdyrket; opdyrket er kun nogle smaa havestykker og potetagre ved Øksjjord handels- sted og ved Rosenby. Englandet, hvoraf der er endel langs fjordbredderne, gjødsles paa den maade, at der rundt om fjøset kastes ud lidt gjødsel. Det er vanskeligt at faa høet tørt; selv om det bliver hesjet, maa det ofte staa længe ude. Der er ogsaa forsøgt med «surhø». Kreaturhold samt fjærkræ i Loppen og Øksfjord her- red var: 189O. 1900. Heste. . . 9 5 Storfæ . . 53l 41 9 Faar . . . l 544 1 039 Gjeter . . 430 276 Svin . . . l4 — Rensdyr . . . 9 — Høne . . . 35 3l Gjæs ..... l — Her er ingen hesteavl. De faa heste, som findes i herredet er kjøbt fra forskjellige steder inden amtet eller Tromsø amt. Kvæget er stedegent. Om sommeren kommer koutokeinofinnerne med sine rens- dyr og spreder sig over fjeldet. Antagelig omkring 8000 ren beiter i herredet. Det er van- skeligt at faa opgivet antallet paa ren, som beiter her, da eierne nødig vil give nogen besked herom. J Skog. I herredet vokser birk, rogn, or, heg og selje. Skogen i Loppen og Øksfjord er lidt birkekrat og birkeskog.