Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

TALVIK I—IERRED. l53 Husansam1inger i Talvik herred i l9OO var: Antal Folkemængde. beboede T11stede— Hjemme- huse. værende hørende Talvik strand sted . . 39 192 2O0 Leirbotn, indre . . . 42 254 259 Lille Lærrisfj ord . . . 2 7 14 7 l 60 Langfj orden, indre . . . 23 146 l62 l 31 7 39 78l Endel bebygning er der ved Langflord, Korsjjord, Komagjjord og Lærer-isj-Yord. Sydsiden af Langfjorden er tættere bebygget end den nord- lige bred, thi den er mindre steil, og fjeldene er grønne op til tem- melig betydelig høide. Paa nordsiden falder paa de fleste steder fjeldene temmelig steilt ned i havet og naar op i den evige sne. Henimod den odde, hvor Langfjorden og Stjernsund støder sam- men med Altenfjorden, er den hele fjordside golde, nøgne klipper fra toppen til fjorden med ur og stenskred imellem. Paa Talviks del af Søm-nøen er 4O huse med l64 indbyggere, paa Talviks del af Seiland er 19 huse med l17 indbyggere, og .4arø har 2 huse med lå indbyggere. Inde i fjordbunden er husene som regel solid tømrede med I etage. Udhusene er ofte af jord og sten. Paa Seilan(l og Stjernøen er husene daarlige, opførte af russiske planker. Blandt finnerne bruges ofte gammer ude paa øerne. Gam- merne har ofte været tarvelige, ikke sjelden med kun 1 rum, fællesgammer. Missionspræst Tandberg har beskrevet en saadan bolig: «Paa Bækkarjjordnes ved indløbet til Vargsund bor der saa- ledes en finsk familie i en enslig gamme, klint op imellem sten og ur. Det er vel den e1endigste gamme i hele Talvik, ogsaa udvendig sølet og fæl at se til, med indgange saa lave, at de neppe kan kaldes døre, uden nogetsomhelst vindu, med en aaben stengrue midt paa det ujevne jordgulv, ganske upanelet og med en ynkelig liden ljore i taget, hvorigjennem røgen kunde komme ud og lidt lys og frisk luft ind. I de fleste gammer ellers er der mange smaa nistebommer, trebente lave krakker og bænke, der altid skydes hen til den indtrædende med et venligt «ö’okkan.‘» (ɔ: sid ned). Her maa besøgeren sætte sig paa den tilhugne stok, der begrændser de rum, der, fulde af ris, fungerer som senge. Paa denne side ligger da beboerne, paa den anden side holder fæet til. Baasene bestaar i de fleste gammer af stenheller, opreiste