Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/598

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FINNERNE I GAMLE msToR1SHE SAGN. 589 med finnen, se en reminiscens af den walisiske histories fortælling om, at troldmanden lovede- at være kong Lludds vasal for frem- tiden. Paa den anden side synes det, som fortælles om høvdin- gen og Haralds ophold hos ham, ikke at være andet end en, let afændring af sagnet om Dovre, som senere skal omtales, og Haralds ophold i Dovres hule. Udtrykket høvding i den oprin- delige norrøne sagnform, der gjengiver den walisiske fortællings vasal, har da bidraget til at fremkalde overførelsen af dette træk fra Dovre-sagnet. Sagnet om Dovre og Harald Haarfagre. Sagnet om, hvorledes jotnen Dovre blev fanget af kong Halvdan, og om, hvorledes dennes søn Harald befriede Dovre, som senere til tak opfostrede ham, er tidligere meddelt efter Flatøbogen (pag. 582). Hovedkilden for dette sagn er, som nedenfor paavist, et- udbredt eventyr, «Guldhaaret», som senere er meddelt i flere versioner, men det har modtaget paavirkning fra to andre eventyr og fra et gammelt heltesagn. I Flatøbogen er dette sagn om Dovre sat i forbindelse med det ovenfor omtalte sagn om madranet (pag. 581), og begge sagn har allerede meget tidlig paavirket hinanden. Desuden har fortællingen i eddakvadet Grimnismál øvet indflydelse saavel paa madran-sagnet som paa- Dovre-sagnet. Dette skal nærmere paavises i den følgende undersøgelse, idet der først meddeles et par sidestykker fra sagaerne til Dovre- sagnet; derpaa omtales dette sagns alder og forholdet til Grimnis- mal, og videre sagnets laan fra fremmede traditionen Saa følger eventyret «Guldhaaret» som hovedkilde til sagnet, med en under- søgelse over, hvorfor dette sagn har knyttet sig til kong Haralds navn, og endelig omtales eventyretS Slægtskab med sagnet om Midas og Seilenos og forholdet til sagnene om Merlin. Islandske .S“idestykker til Dovre-sagnet Det ene fortælles i sagaen om Bǫrd Snæ.fellsáss fra første halvdel af det 14de aarhundrede: Kong Dumb herskede «over de store havbotner, som strækker sig nord om Helluland, og som nu kaldes Dumbs-hav». Han var paa fædrene side af jotunæt- (rrisakyn), men hans moder var af troldæt (trölla(ett), og han slægtede denne sin dobbelte æt paa. “ Fra Kvænland ranede han kong Sn(er den gamles datter Mǫll, som var overmaade vakker-. De fik en søn, som de østre vand over og kaldte Bǫrd, efter Dumbs fader, Bǫrd rise. Han var stor og fager og mærkværdig