Forord. 3 mende rekruts sundhed og legemskraft forøvrigt, udgjør i mange til- fælder et’ stort procenttal af kassationerne. Man tør dog gaa ud fra, at saadanne tilfældige beskadigelser som regel spiller den samme rolle i det ene herred som i det andet, saa at forholdet mellem dem indbyrdes omtrent bliver det samme. At finde nogen sikker veiledning til bedømmelsen af sundheds- tilstanden er vanskeligere. De veiledninger, som findes i den trykte medicinalstatistik, er nemlig ikke tilstrækkelig udtømmende, til at man deraf kan drage paalidelige slutninger. Om der er anmeldt mange tilfælder af en sygdom beror nemlig for en stor del paa, om befolkningen i vedkommende herred er vant til at søge lægen, om lægen har tillid, om han ikke bor for langt borte m. v. B Den eneste veiledning til bedømmelsen af helhredstilstanden, jeg har fundet at kunne anvende af medicinalstatistiken, er derfor det procentvise antal af dødsfald paa grund af tæring. Tæring spiller en saa stor rolle blandt dødsaarsagerne i vort land og staar som oftest i et saadant forhold til en kraftig eller svagere legemsbeskaffenhed, at det ligger nær at antage, at hefolkningens helbred og legem- lige styrke gjennemgaaende er bedre i et distrikt, hvor der er faa dødsfald af tæring, end i et, hvor der er mange. Naar jeg har redegjort for skalleformen og mundarten, er dette skeet, fordi det antages, at dette staar i forbindelse med raceforskjel. Mesokefaler vil sige folk med mere rundagtig hovedskalle —— denne hovedform er meget almindelig paa vestlandet-—medens dolikokefaler vil sige folk med en langagtig hovedform. Denne form er den almindeligste i vore øStlandske indlandstrakter. At der i et østlandsk herred hyppig træffes folk med mesokefal hovedform synes derfor at tyde paa, enten at befolkningen i en fjern fortid er vandret ind fra vestlandet over fjeldene eller ogsaa — dette er hyppig tilfældet i kyst- distrikter eller distrikter, hvor der har været grubedriit — at der er indblandet fremmede elementer i befolkningen. Mundarten giver ogsaa en antydning til, hvorvidt befolkningen i vore høiere liggende dale ifortiden er trængt op syd— og østfra eller er kommet vestfra over fjeldet. Den synes i det hele taget at vise, hvilken af nabobygderne befolkningen i et herred har mest slegtskab med. Yderligere Statistik har jeg ikke medtaget. Jeg har derfor heller ikke leveret nogen nøiere redegjørelse for fædrift, skogdrift og jord- brug, da en saadan redegjørelse, hvis den skulde blive til nogen vei- ledning, i alt væsentlig maatte tages stat-istisk.
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/8
Utseende