-1“—“—1. 36 Buskeruds amt. som har afsat de nævnte mineraler og sammen med dem sølvet paa sprækkernes sider, indtil oftest hele sprækken blev fyldt. Der, hvor sprækkerne ikke helt er fyldte, finder man dem ofte besat med smukt krystalliserede mineraler, der i stort antal paa grund af sin sjeldne skjøn- hed er blevet spredt i mineralsamlingerne rundt om i verden. — Hvor det i oplesningerne indeholdte selv og de andre mineraler paa gangene oprindelig er kommet fra, er et nyt spergsmaal, om hvilket der i alle fald tidligere har været mange forskjellige meningen Enkelte har troet, at de skulde være kommet ovenfra, andre fra sid en, atter andre, at de skulde være kommet fra dybet. Den sidstnævnte opfatning be- styrkes i sin almindelighed derved, at ertsgange som de Kongsberg’ske paa forskjellige steder i udlandet er fulgt helt nedtil 1300 m.’s dyb, uden at gangene har stanset; paa Kongsberg har den dybeste grube (Kongens grube) hidtil (februar 1894) naaet et dyb af 668 m. De Kongsberg’ske ertsgange viser ikke alene stor udstrækning i dybde, men ogsaa til siderne; der er dog den merkværdighed, at gangene kun er selvferende over et forholdsvis temmeligt smalt —- kun 50—80 m. bredt — belte, nemlig paa krydsningen mellem gan- gene og de saakaldte «falbaand». Som «falbaand» betegner man saadanne streg af den stribede gneis eller de andre krystallinske skifere, som er ‘“mere end almindeE indsprængte med svovlkis og andre kise. Undtagelsesvis kan gangene ogsaa føre selv et Snes m. eller lignende til siderne af «falbaandene». Mellem Jondalen og Kobber- bergsdalen (Saggrænden) lidt vest for Kongsberg by har man to saa- danne store «falbaand», et paa Overberget og et paa Underberget; og alle de vigtigste gruber er her anlagt netop der, hvor gangene krydser over «falbaandene». Selvet er paa de Kongsberg’ske gange i allerheieste grad uregel- mæssigt fordelt; enkelte gange er, regnet i det hele og store, fattige, andre rige, men selv inden de sidstnævnte kan man snart støde paa gode og snart paa daarlige partier. Leilighedsvis har man saaledes fundet kompakte, sammenhængende klumper eller blokker af gediegent selv saa store, at;værdien (efter den tidligere gjældende sølvpr,is) gik op til lidt over.,.20 00O kr.; og temmelig begrænsede partier, som f. eks. de bekjendte «Kubbestrosser» i Kongens grube, som man naaede ned til i begyndelsen af 1830—aarene, gav selv til værdi ad- skillige millioner kr. *. “Da man midlertidig nedlagde alle Kongs- berg-gruberne i 1805, var der kun nogle ganske faa m. —igjen til disse «Kubbestrosser?, hvis store rigdom man følgelig ikke kunde kjende noget til. — Paa den anden side kan man i enkelte gru- ber arbeide aar for aar uden at finde saavidt meget selv, at arbeidet tilnærmelsesvis lenner sig. Saaledes kan nævnes, at «Gottes C Fra 1816 til Vi 1890 blev paa Kongsberg produceret ialt 811,424 kg. fint sølv, til samlet bruttoværdi 47,s mill. kr., hvoraf netto Þ21,s mi11. kr. (renter af driftsfondet ikke medregnet). En væsentlig del af nettooverskuddet, særlig fra den glimrende periode 1833—1860, skyl- des disse «Kubbestrosser» og øvrige nærliggende partier i Kon- “ egens grube. n
