Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Geo1ogi . 3 å Til forskjellige tider under denne hævning har de masser af grus og slam, som bræelvene under isens afsmeltning førte med sig, afsat sig som gamle «ører» («terrasser»), der ved landets fortsatte hævning er bragt op paa det tørre og derfor n11 danner sletter eller moer i forskjellig høide op gjennem dalførene. Udenfor «ørerne» afsattes det finere slam som ler (det ældste ler, saakaldt «mergeller» med skalrester af sjødyr, som nu kun lever i ishavets kolde vand, f eks. ved Spitsbergen; og det yngre ler, saakaldt 1muslinglerɔ med skaller af sjødyr, som nu lever ved vore kyster.) Af saadanne gamle &ører» eller terrasser, der i regelen er bestaa- ende underst i større eller mindre tykkelse af ler og derover laget sand og grus, kan eksempelvis nævnes: iLaagendalen de store, skog-“ bevoksede moer lige søndenfor Kongsberg by, i høide næsten 200 m. o. h.; videre terrassen ved Hedenstad, i høide 80 m. o. h.; i Dram- mens vasdrag terrasserne mellem Mjøndalen og Hougsund.;:— Helge- landsmoen, Hønefosbraaten “og Eggemoen lige syd for Randsfjo1åden, den sidste i høide næsten 200 m. o. h.; Sletmoen ved Krøderen, Bergsund ved Spirillen osv. Denne oprindelige efter istiden efterladte fyldning af grus og ler i dalførene er under og efter landets hævning ved det rindende vands stadige arbeide i større eller mindre grad udgravet, hvorved leret og det fine grus dels er omleiet og dels ført tilhavs. Ved denne udgravning er fremkommet den ofte ujevne, bakkede overflade i den af disse afleininger dækkede dalbund; som eksempel herpaa kan nævnes Lierdalen med sin i smaat sterkt udskaarne overflade. — g IV. Ei-tsforekomster. “ A. De Kongsberg’ske søIVførende gange. Sølv- ertsen paa Kongsberg er for den allervæsentligste del gediegent (metallisk) sølv, som i regelen forefindes iblade eller uregel- mæssigt Snoede takker og traade; kun i rent underordnet grad op- træder mineralet sølvglans, en forbindelse af 87 pct. sølv og resten svovl; desuden spor af andre sølvertser. Alle disse ertser fore- kommer i Kongsberg-distriktet sammen med kalkspat, flusspat, kvarts og en hel række andre “miueraler paa gange (fyldte sprækker),— som gjennemsætte„r— de om3íY§Dd9 l2GPg3?E§î-Γ“ne?n“lig ’gneis eller forskjellig ]ɔ:—-—V glimmer-, hornblende— og kvartsskifere, i Vinoren ogsaa gabbro. Skikt- ningen eller stribningen hos disse næsten lodret staaende bergarter forløber paa Kongsberg i nordsydlig retning; ertsgangene, som ogsaa staar omtrent lodret, forløber derimod i“ østvestlig retning. Først er bergarterne dannet, senere — efter at bergarterne forlængst var blevet faste og haarde, som de er nu — fremkom der sprækker, som fortsætter mod dybet, og tilsidst blev disse sprækker, der oftest kun var 0,1 til 0,s m. brede, ja undertiden kun papirtykke, fyldte dels med sølverts og dels —med den ledsagende kalkspat, flusspat og lignende mineraler. Man kan godtgjøre, at saavel disse sidstnævnte mineraler som ogsaa sølvertserne er afsatte af opløsninger (vædsker),