H 26 . Buskeruds amt. Er man først kommet paa det rene med, hvilke planter der vokser i en given egn, saa gjælder det at undersøge, hvorledes egnen har faaet sin flora. Vi har seet, at de i amtet voksende planter dels er almindelig udbredte, dels er mere eller mindre sjeldne.“ I Krogkleven vokser f. eks. enkelte fjeldplanter, som først gjenfindes i langt bortliggende fjeldtrakter. I urerne og paa silurformationen vokser mange sjeldne planter, som har sit rette hjem i egne., som ligger langt sydligere og østligere,“ og endelig har vi seet, at der -ogsaa inden amtets grænser findes flere planter, som har sin største udbredelse i vore vestlige kystegne. For at forklare disse store sprang i arternes udbredelse bliver man nødt til at antage, at hine planter, som nu er saa sjeldne, engang har været hyppigere. Thi afstanden mellem de steder, hvor disse arter nu vokset-, er saa stor, at vi vanskelig kan tro, at deres frø er ført fra det ene sted direkte til det andet. Vistnok er planter-nes frø og frugter paa forskjellig vis udrustet til at vandre ved vind, fugle, pattedyr, havstrømme, rindende vand o. S. v., men disse tran- sportmidler virker ialfald i regelen kun paa kortere hold. De store sprang i udbredelsen bliver imidlertid let forstaaelige, naar vi antager, at klimatet har forandret sig. De sjeldne arter har engang — under andre og for dem gunstigere klimatiske forholde —været hyppigere end nu. Nu er de blevet sjeldne, fordi forholdene er blevet mindre gunstige, og de har kun holdt sig paa enkelte steder, hvor jord- bundsforholde, sol eller skygge og lignende lokale betingelser har begunstiget dem i kampen for tilværelsen. Planternes udbredelse afhænger saaledes ikke alene af nutidens klimatiske forholde, men ogsaa af fortidens, og vi kan derfor ikke forstaa en egns plantevekst, uden at vi kjender egnens geologiske historie. t I en geologisk talt nærliggende tid var hele vort land dækket af en mægtig landis. Udenfor vort lands grænser har man fundet rester af mange nulevende arter i brunkullag, som er ældre end denne istid. Deraf kan vi slutte, at den nulevende planteVekst er ældre end denne periode. Og da nu ingen planter kunde vokse i det af isen dækkede land, maa vi slutte, at vor gflora“er indvandret- til os, efterat“iSen havde trukket sig tilbage Da saaledes vor flora er indvandret fra andre lande efter istiden, er det let at forstaa, hvor- for vort land —ikke besidder andre arter end saadanne, som ogsaa findes “aJ“1denPsteds* A u D Straks efter istiden laa landet meget lavere i forhold til sjøen end nu. Eftersom landet begyndte at stige, blev klimatet mildere. Der er mange ti11g, som viser, at det endog engang var mildere, end det er i nutiden. Dengang da egnene ved Kristianiafjorden laa omtrent 2O—50 meter lavere end nu, fandtes (if. M. Sars) i Kristianiafjorden flere arter af sjødyr, som nu kun findes levende i sydligere og vestligere egne, f. eks. ved Bergenskysten og de bri- tiske øer. D
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/33
Utseende