Ju-—n 6 Buskeruds amt. tolkninger, som jeg har kunnet give af stedsnavnenes betydning og oprindelse. . Den ældre skrivemaade af navnene har jeg hist og her tilføiet efter professor Ryghs verk «Oplysning til norske jGaardsnavne», som oftest fordi dentindeholder fingerpeg til at“forstaa navnenes virkelige betydning, men undertiden ogsaa for kuriositetens skyld, fordi det kan have en viss interesse at se den eiendommelige forvrængning og den underlige bogstavering, man undertiden støder paa i gjengivelsen af norske gaardsnavne for tre a fire hundred aar siden. — Jeg har ogsaa efter det ovennævnte verk af professor Rygh, der findes som manuskript i rigsarkivet, anført, hvorvidt en gaard i 1604 var fuldgaard, halvgaard, fjerdinggaard m. v. Disse benævnelser indeholder en grov klassifisering af gaardene efter deres omtrentlige størrelse og har sin interesse, fordi de viser, hvilke gaarde der i tidligere tid blev regnet for store og hvilke for smaa. Det er dog ikke saa at forstaa, at denne inddeling blev indført i 1604. Den er for det meste af meget ældre dato og gaar for mange af gaardenes vedkommende op i en fjern fortid. Meddelelserne om kommunikationerne er for en væsentlig del modtaget fra veikontoret, hvis ehef, bureauchef Riddervold, med stor imødekommenhed har skaffet mig de fornødne oplysninger, hvorfor jeg herved aflægger min tak. Fortegnelsen over antallet af oldfund og meddelelserne om gamle bygninger har jeg udarbeidet efter antikvar ZVieolaysens «Norske Fornlevninger», aarsberetningerne fra «Foreningen for norske Fortids- mindesmærkers Bevaring», ]ngvaZd Undsets «Fortegnelse over norske Fund» i «Nordiska Museet» i Stockholm og i andre udenlandske museer og professor L DietriChsons afhandling om norske kirkebygninger. Professor Rygh har godhedsfuldt gjennemseet fortegnelserne og supple- ret dem, hvor det var nødvendigt. Som veiledning til bedømmelsen af fundenes historiske betydning kan anføres, at stenalderfundene er ældst og gaar op til den tidligste tid efter landets bebyggelse. Efter stenalderen kommer broneealderen, der rimeligvis tager sin begyndelse over tusend aar før Kristi fødsel. Den har spillet en mindre fremtrædende rolle hos os, og der findes neppe mere end 300 fund fra denne tid over det hele land. “ Den næste periode, den ældre jernalder, begynder rimeligvis tre à fire hundred aar før Kristi fødsel, og den sidste periode, den yngre jernalder endelig, falder sammen med Vikingetiden og
